Anmeldelse: Sort snak i ny dansk film

’Guldkysten’ er befriende ambitiøs, men også irriterende ujævn

 
Guldkysten. Instr.: Daniel Dencik. Premiere d 2. juli 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Danmark/Norge forbød som de første slaveriet i 1803, men det kneb i visse af de danske besiddelser åbenbart noget med håndhævelsen af lovteksten. Det er omdrejningspunktet i David Denciks debutspillefilm, der udspiller sig omkring 1836, hvor botanikeren Joseph Wulff (Jakob Oftebro) sendes til Dansk Guinea for at starte en kaffeplantage, men snart opdager, at en lokal handelsmand med de lokale danske myndigheders vidende (ja, måske tilmed medvirken), stadig har gang i den lukrative slavehandel.

Dencik har tilsyneladende et ret afslappet forhold til fakta (eksempelvis nævnes det ikke med et ord, at Wulff fik tre børn med en lokal kvinde) og han fremstilles vist også lidt mere idealistisk end der er belæg for, men det havde alt sammen været fuldstændig lige meget, hvis der var kommet en vellykket film ud af det. Det er der desværre ikke.

Flotte scenarier
Forbillederne er indlysende, ikke mindst Joseph Conrads roman 'Mørkets hjerte' samt Francis Ford Coppolas filmatisering af samme ('Dommedag nu'), og der er ganske højt til loftet på billedsiden, hvor fotografen Martin Munch leverer en imponerende præstation. Der er faktisk tale om nogen af de flotteste scenarier, der er set i en dansk film meget længe lige som Angelo Badalamentis soundtrack også bør fremhæves (selv om nogle måske vil finde det et anelse dominerende).

Desværre druknes de mange gode takter i et manuskript med alt for mange ord og et ikke synderligt imponerende skuespil stort set hele vejen rundt. Der læses op fra Wulffs breve i et væk på stift guldalderdansk, hvilket mestendels fremstår mere forstyrrende end forklarende, og Jakob Oftebro – der fik sit store gennembrud som Laust i ’1864’ – i den altdominerende hovedrolle understreger, at det ikke kun er Bornedals skyld, at han ikke er i stand til at levere noget der blot minder om en troværdig replik, om så hans liv afhang af det.

Se også: Skuffende '1864'-seertal i Norge

Selvparodien
Alle andre i filmen er blot repræsentanter for forskellige positioner frem for selvstændige personer – fra de sadistiske, liderlige danske herremænd til Danica Curcics næstekærlige missionær. 'Guldkysten' finder heller aldrig fodfæstet mellem det ekspressive og det didaktiske, og der er en del scener her, som fluks burde have været ofret på klippebordet, da de nærmer sig selvparodien. Som da en orgie/voldtægtsscene flankeres af en af danske officerer, der døddrukken og iført et dannebrogsflag synger 'Kong Christian'. Så er de vist også med nede på bagerste række.

Se også: Danica Curcic - stjerneskuddet får endnu en stor pris

Med andre ord en yderst ujævn oplevelse, der desværre ikke formår at indfri sit eget ambitionsniveau. Den tekniske side af sagen er som sagt på et virkelig højt niveau – til gengæld halter det på stort set alle andre fronter. Ikke mindst manuskriptet kunne godt have tålt en gennemskrivning eller to mere.

Guldkysten. Instr.: Daniel Dencik. Medv.: Jakob Oftebro, Danica Curcic, Anders Keinrichsen, Morten Holst m.fl. 114 min. Premiere landet over d. 2. juli 2015 som en del af Biografklub Danmark

Hør Jakob Oftebro fortælle om det enorme vægttab, rollen krævede af ham.

4 kommentarer
Vis kommentarer