Anmeldelse: Udknaldet fjollefilm

'Pixels' er skruphamrende plat og fyldt med 100% pjat

Se traileren til 'Pixels'

 
Pixels. Instr.: Chris Columbus. Premiere d. 13. august 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er kun i de allermest udknaldede amerikanske fjollefilm, at man i manuskriptfasen leger med tanken: Hvad nu hvis vi får overtalt den 1,75 meter høje tennisspiller Serena Williams til en lille bi-rolle, og vi lader hende flirte på lummer vis med dværgen Peter Dinklage ('Games of Thrones')?

Lena Headey ses her i rollen som Cersei Lannister, der bliver klippet korthåret og ydmyget af de religiøse fanatikere, før hun bliver tvunget til at gå nøgen gennem byen. Se nøgen-billedet i et link længere nede i artiklen.(Foto: Macall B. Polay/HBO) Filmnyheder - 15. jun. 2015 - kl. 15:59 Se Game of Thrones stjerne nøgen og ydmyget

Jo, det er på dette syrede og noget platte idé-niveau, vi befinder os på i sci-fi-komedien ’Pixels’ som Chris Columbus har instrueret. En mand, der blandt andet har 'Alene hjemme', 'Mrs. Doubtfire' og to Harry Potter-film i bagagen.

Se også: Spændende som bare Potter

Popcorn-underholdning

Det er i samme kategori af gakkede popcorn-underholdning, at vi som publikum bare skal æde, at tv-installatøren Brenner (Adam Sandler), og den amerikanske præsident (Kevin James) er hinandens bedste venner på trods af en ulige rangering i samfundets hieraki.

De var barndomsvenner og begge dedikerede fans af 80’ernes arkade-spil (Pacman, Donkey Kong osv.), hvor nørden Brenner var en stor, feteret stjerne i spillehallerne.

30 år senere tager nostalgi-eventyret ’Pixels’ snart sin fart, da rumvæsner i form af figurer fra de legendariske arkade-spil vælger at invadere vor planet.

Brenner og præsidenten finder fællesfodslag med et par kammesjukker og fjender fra barndommens gade og i en række kampscener, som leder tankerne hen på Ivan Reitmans klassiker 'Ghostbusters' (1984), skal de pixelerede udyr nedkæmpes med håndholdte strålekanoner.

Action-sekvenserne er veludført - dem har instruktør Chris Columbus helt styr på - og filmen er da også visuelt imponerende, men 'Pixels' er altså mestendels en Adam Sandler-komediefilm og uden tvivl en sag, som man enten vil elske højt eller hade indædt. Elske for dens pjattede og fladpandede tilgang til action-genren eller hade den for lige præcist dét.

Pixels. Instr.: Chris Columbus. Medv.: Adam Sandler, Kevin James, Peter Dinklage, Michelle Monaghan. 105 min. Premiere d. 13. august 2015 i 67 biografer

29 kommentarer
Vis kommentarer