Anmelder om dansk storfilm: Et flop

'De forbandede år' fortæller en vigtig historie, men desværre på en ret uvedkommende facon

Se traileren her:

'De forbandede år'. Instr.: Anders Refn. 152 min. Premiere 9. januar i 128 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Robert-nomineringer regner ned over dansk film

'De forbandede år' er Anders Refns første spillefilm i eget navn siden 'Sort høst' fra 1993. Han har dog ikke ligget på den lade side i mellemtiden, hvor han primært har arbejdet som klipper på en lang række film og været Lars von Triers faste instruktørassistent.

Og så har han efter sigende brugt 20 år på at researche og skrive dette aktuelle krigsdrama, hvilket måske er noget af forklaringen på den træghed, der præger projektet.

Vi befinder os i første fase af Anden Verdenskrig, ja faktisk lægger vi ud om morgenen 9. april 1940, hvor Karl og Eva Skovs (spillet af Jesper Christensen og Bodil Jørgensen) sølvbryllup bliver afbrudt af tyskernes invasion af Danmark.

Se også: Afslører nye detaljer om 'Badehotellet'

Parret tilhører det bedre borgerskab med stor villa på Strandvejen, hvor de bor sammen med deres fem (fire sønner og en datter) mere eller mindre voksne børn - den yngste er på vej i gymnasiet, den ældste er i militæret - og det er gennem deres 'lille' historie, at filmen gerne vil fortælle den 'store' historie. Nemlig den om samarbejdspolitikken fra 1940 til 1943.

Når dansk film beskæftiger sig med Anden Verdenskrig, er det ofte modstandsbevægelsen, der er omdrejningspunktet, men 'De forbandede år' tager altså fat i det faktum, at en del af befolkningen (inklusive folketinget) valgte at samarbejde med tyskerne i krigens indledende fase.

Det kan der have været mange grunde til, og en af denne films styrker er, at den ikke peger fingre i bagklogskabens ulideligt klare lys, men prøver at beskrive de valg, dens personer foretager ud fra deres eget ståsted. Og at det nogle gange er de små skridt, der fører én ud over afgrunden.

Cecilie Stenspil og Nikolaj Lie Kaas gør det glimrende, men kan intet stille op overfor det traurige og manipulerende manuskript. Foto: Rolf Konow Filmanmeldelser - 30. okt. 2019 - kl. 22:45 Ny dansk storfilm: Ufrivilligt komisk

Fabriksejeren Karl Skovs motivation for indledningsvis noget modstræbende at producere for tyskerne er, at alternativet er at dreje nøglen om og fyre alle medarbejderne, da både det engelske og det hjemlige marked er forsvundet. At det så hen ad vejen viser sig at være en rigtig god forretning, gør ham bestemt ikke til en mere modvillig værnemager. Heller ikke, selvom Eva brokker sig lidt forkælet i baggrunden.

Ambitionerne og ideen bag 'De forbandede år' fejler altså ikke noget, men alligevel ender den en som en sært uvedkommende konstruktion og en meget altmodisch og stivbenet filmoplevelse.

Manuskriptet (skrevet af Refn og Flemming Quist Møller) er så forhippet på at få alle de centrale elementer (jøder, bolsjevikker, tyskertøser, rationeringsmærker, Frikorps Danmark, modstandsbevægelsen, politikerne, flugten til Sverige, situationen i Norge, sabotage, illegale flyveblade etc.) med, at det nærmest minder om en afkrydsningsliste til en historieeksamen. 

Se også: Ny TV2-serie: Det er helt sort

Det viser sig også ved, at stort set alle de medvirkende - måske bortset fra Jesper Christensens patriark - forbliver positioner eller standpunkter frem for egentlige personer, som man lever og føler med.

Når talen nu falder på den altid gode Jesper Christensen, er det svært ikke at jævnføre 'De forbandede år' med Erik Poppes 'Kongens valg' fra 2016, der fortæller en lignende historie - bare fra den norske synsvinkel -  en sammenligning, der klart falder ud til sidstnævntes fordel.

De gode intentioner bag 'De forbandede år' er tydelige, men det endelige resultat minder desværre mere om en lidt langstrakt historielektion end en menneskeligt medrivende historiefortælling. Synd og skam.

Medv.: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Gustav Dyekjær Giese, Pernille Højmark m.fl.

87 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere