Fejende flot Les Misérables-film

Filmatiseringen af succesmusicalen ’Les Misérables’ er mest vellykket på billedsiden

Ikke alle skuespillerne synger lige overbevisende i 'Les Misérables', men det 'overdøves' for det meste af de medrivende billeder. (Foto: UIP)
Ikke alle skuespillerne synger lige overbevisende i 'Les Misérables', men det 'overdøves' for det meste af de medrivende billeder. (Foto: UIP)

Les Misérables Instr.: Tom Hooper Medv.: Hugh Jackman, Russell Crowe, Anna Hathaway, Amanda Seyfried m.fl. 157 min. Premiere i dag over hele landet

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Victor Hugos episke mammutroman ’De elendige’, som første gang så verdens lys i 1862, må siges at være en sejlivet klassiker, der siden er blevet filmatiseret adskillige gange, bl.a. i en tandløs og uinspireret version af vores egen Bille August i 1998.

Men den er måske efterhånden mest kendt i den musicalversion, der havde premiere på Barbican Theatre i London 1985, som var en omskrevet udgave af en oprindelig fransksproget musical fra 1980 skrevet af Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg.

Alene herhjemme har over 400.000 mennesker set musicalen i forskellige opsætninger. Og Tom Hoopers tredobbelte Oscarvinder ’Les Misérables’ er så den nærmest uundgåelige filmversion af selv samme musical.

Fejende flot
’Les Misérables’ er en såkaldt sing-through, det vil ikke overraskende sige, at der synges hele vejen igennem (næsten) uden talte replikker. Det stiller i sagens natur store krav til skuespillernes sangtalent – især fordi Hooper har insisteret på, at der blev sunget i realtime under optagelserne i stedet for at lægger overdubs på bagefter. Det har både fordele og ulemper.

Fordelene er en gennemgående følelse af nærvær, men det betyder også, at nogle af de utrænede sangere falder igennem. Det gælder ikke mindst Russell Crowe, der kæmper så meget (for det meste forgæves) for at ramme de rigtige toner, at han helt glemmer at spille skuespil.

En markant fejlcasting, da han har den centrale rolle som politiinspektør Javert, der har viet sit liv til at gøre livet surt for den tidligere fange Valjean (Hugh Jackman), som efter at have siddet 19 år i arbejdslejr for at stjæle et brød, via en nådig biskop får sit liv på fode igen – indtil Javert atter dukker op.

Til gengæld er Anne Hathaway stemmemæssigt overbevisende som den uheldige Fantine, der dør efter et kort liv som skøge, og må overlade sin lille datter Cosette i Valjeans varetægt.

Kristendom og socialisme
Det spraglede handlingsforløb udspiller sig fra 1815 og frem til myndighedernes hårdhændede nedkæmpning af junirevolutionen i 1832 – tilsat en kort epilog.

Rent tematisk kan ’De elendige’ sagtens læses som et forsvar for en kobling af kristendommen i sin mest medmenneskelige version og de dengang nye tanker om socialismen. Og Hugos moralsk og socialt indignerede tanker nedtones bestemt ikke i Hoopers filmversion. Hvilket kun klæder den.

Romanens sentimentale og melodramatiske sider gør den også velegnet til musicalmediet, hvilket det så igen er lykkedes Hooper at overføre ret overbevisende til filmlærredet, hvor han uden at svigte musikken bruger filmteknologiens fordele til fulde.

’Les Misérables’ er simpelthen en fejende flot film – alene åbningsskuddet er næsten det hele værd, og under flugten gennem Paris’ kloakker sværger jeg på, at man kan lugte lorten helt ned på bagerste række i biografen.

Selv en inkarneret musicalskeptiker som undertegnede havde svært ved ikke at overgive sig. Og var godt underholdt samtlige 157 minutter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!