Ny film er søvndyssende sympatisk

'En sang for Marion' er en hyggelig og lettere tandløs film

Marion (Vanessa Redgrave) er en af drivkræfterne i koret De Aldrende Pensionister. (Foto: Scanbox)
Marion (Vanessa Redgrave) er en af drivkræfterne i koret De Aldrende Pensionister. (Foto: Scanbox)

'En sang for Marion'. Instr.: Paul Andrew Williams. Medv.: Terence Stamp, Vanessa Redgrave, Gemma Arterton, Christopher Eccleston m.fl. 93 min. Premiere i dag i 82 biografer landet over

Paul Andrew Williams, der tidligere bl.a. har gjort det i teenagegysere, skifter denne gang markant spor med ’En sang for Marion’, der er et hyggelig og lettere tandløst komediedrama henvendt til det samme modne publikum, der også holdt af film som ’Calendar Girls’ (2003) og ’The Best Exotic Marigold Hotel’ (2011).

Irriterende sød
Livsfornægteren Arthur (Terence Stamp) er gift med den kræftramte Marion (Vanessa Redgrave), der trods sin sygdom har et ukueligt væsen og bruger de fleste af sine sparsomme kræfter i det lokale kor DAPZ (det står for De Aldrende Pensionister tilsat et Z for at være smart), der netop er blevet udtaget til en landsdækkende sangkonkurrence.

Koret ledes af den nærmest irriterende søde og velmenende Elizabeth (spillet af den forhenværende Bond-babe Gemma Arterton), hvis lidt aparte sangvalg – ’Let’s Talk About Sex’, ’Ace of Spades’, ’Love Shack’ m.fl. – udgør filmens absolut eneste overraskelsesmoment.

Søvndyssende sympatisk
Da Marions sygdom forværres, tvinges Arthur modvilligt ud af sin gnavne skal, og mon ikke det ender med, at han istemmer de andre glade oldinge? Trods fine indsatser fra alle skuespillerne – ikke mindst Stamp og Arterton er en fornøjelse – har instruktøren mere end svært ved at strække det yderst spinkle plot til en hel spillefilm trods de mange ’musikalske’ indslag.

Lige så sympatisk, som den er søvndyssende.

0 kommentarer
Vis kommentarer