Hobbitten 2: Lang og ligegyldig

’Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark’ er lige som sin forgænger en tålmodighedsprøve uden hjerte og substans

De mange effekter kan ikke skjule, at Martin Freeman ikke formår at få en interessant skikkelse ud af Bilbo Sækker: (Foto: SF Film)
De mange effekter kan ikke skjule, at Martin Freeman ikke formår at få en interessant skikkelse ud af Bilbo Sækker: (Foto: SF Film)

'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'. Instr.: Peter Jackson. Medv.: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Orlando Bloom m.fl. 161 min. Premiere onsdag 11. december i 119 biografer landet over i både 2D og 3D

Man bliver desværre heller ikke her i anden ombæring klogere på, hvorfor i alverden Peter Jackson og de tre andre manuskriptforfattere (altid et dårligt tegn) har valgt at strække J.R.R. Tolkiens roman ’Hobbitten’ til hele tre film med monstrøs spilletid.

Den indlysende forklaring er selvfølgelig en kombination af grådighed og storhedsvanvid i kølvandet på Jacksons anderledes vellykkede filmtrilogi over Tolkiens ’Ringenes Herre’, der fuldt fortjent allerede har opnået klassikerstatus.

Og når ’Hobbitten’ er bedst – eller mindst ringe, for nu at sige det, som det er – er det netop, når man momentvist kan ane en snert af den magi, der gjorde ’Ringenes Herre’-filmene til en så storslået og medrivende oplevelse, også selv om man ikke var specielt pjattet med bøgerne. Hvilket desværre sker alt for sjældent.

Se også: 'Hobbitten' slår 'Harry Potter'

Jacksons evne til at komprimere Tolkiens univers uden at miste det fabulerende og detaljerige er her kammet over i det modsatte: En absurd oppustning af et materiale, der slet ikke kan bære det, og derfor hurtigt klasker sammen som en mislykket soufflé.

Det gør selvfølgelig ikke miseren bedre, at Martin Freeman overhovedet ikke formår at skabe en mindeværdig figur ud af Bilbo Sækker. Ja, han er nærmest ikke-eksisterende her i toeren, men blot en skitse af en skikkelse der flakker formålsløst omkring blandt al computergrafikken.

Og sidstnævnte er da også den absolutte hovedattraktion i ’Hobbitten: Draguen Smarks ødemark’, og hvis man overhovedet kan tale om en stjerne her, er det Weta Digital, som står for realiseringen af de visuelle effekter. Og den eneste årsag til at toeren er marginalt bedre end etteren.

Se også: "Hobbitten 2" hamrede Nordisk Films it-system i sort 'Hobbitten 2' hamrede Nordisk Films it-system i sort

Der er skruet en anelse op for tempoet og mørket, uden at det dog på nogen måde formår at skjule manglen på en bagvedliggende historie, der blot består af Sækker og kompagnis nærmest endeløse vandring gennem Dunkelskoven mod Det Ensomme Bjerg afbrudt af diverse opgør med kæmpeedderkopper, elverfolk, orker, osv.

Og da vi langt om længe når frem til dragen Smaug, virker filmholdet så stolte over frembringelsen af det spektakulære uhyre, at det endelige slag strækkes ud til noget, der tangerer selvparodien.

’Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark’ virker i det hele taget så optaget af sig selv, at man har på fornemmelsen, at de har glemt at tage publikum med i betragtning. En tålmodighedsprøve, med andre ord.

0 kommentarer
Vis kommentarer