Anmeldelse: Syv drømmere på jagt efter guld

Atypisk tysk western fungerer med simple virkemidler

Nina Hoss ('Barbara', 'En kvinde i Berlin' m.fl.) er som altid et studie i sigendeunderspil i den tyske western 'Guld'. (Foto: Øst for Paradis)
Nina Hoss ('Barbara', 'En kvinde i Berlin' m.fl.) er som altid et studie i sigendeunderspil i den tyske western 'Guld'. (Foto: Øst for Paradis)

'Guld'. Instr.: Thomas Arslan. Medv.: Nina Hoss, Marko Mandic, Lars Rudolph, Uwe Bohm m.fl. 101 min. Premiere i 10 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

’Guld’ er noget så sjældent som en tysk western. Og en på alle måder atypisk en af slagsen.

I det, man vist godt kan kalde et sindigt tempo, følger vi en lille flok tyske indvandrere, der i sommeren 1898 rejser gennem den canadiske ødemark med kurs mod Klondike, hvor guldfeberen raser. Hvilket svarer nogenlunde til at finde enden af regnbuen, hvor der som bekendt også skulle være en skat, der venter.

Enkle virkemidler
De syv drømmere har hver deres årsag til at begive sig ud på den ubarmhjertigt hårde og farefulde rejse, og ’Guld’ formår med ret enkle virkemidler at beskrive, hvor barsk, ensom og enerverende sådan en rejse egentlig har været.

Der er ikke megen cowboy-romantik at hente her. Men effekten er sært hypnotiserende.

Dylan Carlson, der står for det dominerende, suggestive soundtrack, har nok lyttet en del til Neil Youngs ditto til Jim Jarmuschs åndsbeslægtede ’Dead Man’ (1995), men finder alligevel sin egen tone. Det gør filmen som helhed også, efterhånden som de rejsende falder en for en.

Vi er cirka så langt fra Winnetou, som det er muligt at komme.

0 kommentarer
Vis kommentarer