Anmeldelse: Årets klammeste film

Den grænseoverskridende 'Vådområder' er pinlig og overfladisk

Helen (Carla Juri) er helt pjattet med kropsvæsker i ’Vådområder', men hendes grænseoverskridende eskapader forbliver komplet uinteressante. (Foto: UIP)
Helen (Carla Juri) er helt pjattet med kropsvæsker i ’Vådområder', men hendes grænseoverskridende eskapader forbliver komplet uinteressante. (Foto: UIP)

'Vådområder'. Instr.: David Wnendt. Medv.: Carla Juri, Meret Becker, Christoph Letkowski m.fl. 109 min. Premiere i otte biografer

’Vådområder’ er den tyske instruktør David Wnendts skrækkelige filmatisering af bestseller-romanen af Charlotte Roche fra 2008.

Vi følger den neurotiske pige Helen (Carla Juri), der har et bizart og lystigt forhold til sine nedre regioner.

Se klip og interview fra filmen i tv-klippet over artiklen

Hun er en frisk, men absolut irriterende tøs, der ikke er bleg for at mastubere med et udvalg af grøntsager eller smøre sit menstruationsblod rundt i ansigtet på sin bedste veninde. For nu blot at nævne et par få eksempler.

Se også: Menstruation, sæd og hæmorider: Årets klammeste film

Hovedhistorien i filmen er stort set ikke-eksisterende - Helen bliver indlagt med hæmorider på det lokale hospital og forelsker sig hovedkulds i en mandlig sygeplejerske. Og så er den våde prut slået – bortset fra en række uvedkommende, sært ligegyldige tilbageklip – blandt andet til en barndom uden kærlighed.

Carla Juris figur bliver aldrig nærværende og hendes fetischistiske forhold til egne kropsvæsker demonstreres detaljeret - men fungerer umådeligt trættende og gentagende. Og instruktøren formår kun at binde den groteske omgang op på lækre billeder, smarte klip og basgyngende electronica.

’Årets klammeste film’ er desværre også den kedeligste.

0 kommentarer
Vis kommentarer