Anmeldelse: Japansk flyvetrip

'Når vinden rejser sig' er en kende lang i spyttet, men en fryd for øjet

Hayao Miyazakis biografiske tegnefilm handler om ingeniøren Jiro Horikoshi (1903-1982), der viede sit liv til at udvikle flyteknikken i Japan. (Foto: Camera Film)
Hayao Miyazakis biografiske tegnefilm handler om ingeniøren Jiro Horikoshi (1903-1982), der viede sit liv til at udvikle flyteknikken i Japan. (Foto: Camera Film)

'Når vinden rejser sig'. Instr.: Hayao Miyazaki. 26 min. Premiere d. 16. april i 13 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Mesterinstruktøren Hayao Miyazaki (bl.a. ’Min nabo Totoro’ og ’Kiki – den lille heks’) er på hjemmebane i de høje luftlag med sit 10. og efter sigende sidste værk.

’Når vinder rejser sig’ er den biografiske film om ingeniøren Jiro Horikoshi (1903-1982), der viede sit liv til at udvikle og forfine teknologien for japanske flyvemaskiner. Den lille Jiro er allerede fra barnsben stærkt fascineret af luftrummet, men har desværre så dårligt syn, at drømmen om en karriere som pilot hurtigt braser.

I stedet kaster han sig over papiret og blyanten for i sit voksenliv at arbejde med sine eminente evner som matematisk ingeniør til fordel for det japanske luftmilitær.

For de voksne
Hayao Miyaziki lader hele Jiros livshistorie folde sig ud i en bjergtagende blanding af drøm og virkelighed, men den er også til tider en kende lang i spyttet. Når fortælletempoet skrues ned til en sirlig brise, må man dog bøje sig i støvet og blot overgive sig til de sublime, animerede scenarier.

Den er på alle niveauer en flyvende fryd for øjet og sætter ofte de drømmende billeddigte højere end eksekveringen af en egentlig dramatisk fortælling. Det er tilmed en film, som næppe er tænkt til et yngre segment. ’Når vinden rejser sig’ er lavet til voksne biografgængere med en almen interesse for teknologiske landvindinger i det 20. århundrede og naturligvis Hayao Miyazkis enestående filmografi.

Det er svært ikke at se denne japanske mesters sidste film som én lang filosofisk, refleksion over den kunstneriske skabertrang og perfektioneringen af det skabte, men at udråbe ’Når vinden rejser sig’ til perfekt er nok en lille overdrivelse.

Èt er dog sikkert: Den er sandelig en mættende mundfuld for øjet.

0 kommentarer
Vis kommentarer