Godzilla - et kæmpe monster i en spinkel historie

Ny monsterfilm er en middelmådig blockbuster proppet med flotte effekter

'Godzilla'. Instr.: Gareth Edwards. Medv.: Aaron Taylor-Johnson , Ken Watanabe, Bryan Cranston, Elizabeth Olsen m.fl. 123 min. Premiere d. 15. maj 2014 i 65 biografer

Godzilla (eller Gojira, som den hedder i den oprindelige japanske version) fylder 60 i år og er for længst blevet et popkulturelt ikon med egen stjerne på The Hollywood Walk of Fame og medvirken i over 30 film.

Langt de fleste af dem er japanske, men Hollywood har også været på banen ad flere omgange, og mange vil sikkert huske den flade Roland Emmerich 1998-version, der også blot hed ’Godzilla’.

Opgaven er i denne omgang lagt i hænderne og øjnene på englænderen Gareth Edwards, der tidligere har gjort sig bemærket med lavbudget-rumfilmen ’Monsters’ (2010). Denne gang har han fået lidt flere skillinger at arbejde med, og det kan både ses og høres.

Der er i det hele taget meget at glæde sig over, hvad den tekniske side af sagen angår. Lyddesignet er fremragende (se den endelig i en stor sal med ordentligt udstyr), og computereffekterne er intet mindre end spektakulære. Der er flere billeder herfra, som brænder sig ind på nethinden, eksempelvis en russisk atomubåd efterladt midt ude i junglen eller faldskærmstropper, der vælter ned gennem skyerne med røde signalblus i hænderne.

Endimensionale figurer
Og man kunne ønske, at man havde brugt lige så meget krudt på historien, der desværre aldrig hæver sig op over det skabelonagtige og forudsigelige. Selv glimrende skuespillere som Ken Watanabe, Bryan Cranston, Elizabeth Olsen m.fl. kan ikke stille meget op med deres endimensionale figurer – det er desværre kun uhyrerne, der er i 3D her.

Selv om det selvfølgelig er meget sjovt, at man har hyret Juliette Binoche for derefter at aflive hende inden for de første fem minutter. Og Aaron Taylor-Johnson – der eller var så overbevisende som John Lennon i ’Nowhere Boy’ – er spejlblank i den store helterolle. Uden at skulle trætte Dem med et handlingsreferat berører ’Godzilla’ – i øvrigt helt i tråd med den allerførste film, der blev lavet i skyggen af atombomberne over Japan – menneskets manglende respekt for sine omgivelser samt atomkraft, hvor ulykken på Fukushimaværftet i 2011 tydeligvis har været en inspirationskilde.

Godzilla, der ellers i en tidligere amerikansk film blev kaldt ’The King of Monsters’, er heller ikke her noget infamt væsen – den rolle er tildelt de to såkaldte mutoer (som ligner en blanding af flyveøgler og netop afdøde Gigers ’Aliens’) – men snarere en skabning hinsides godt og ondt, der – alt efter fortolkning – på vegne af Gud eller naturen kommer for at frelse Jorden og dermed også menneskene.

Men det lykkedes den desværre ikke at redde denne monstrøse film fra det middelmådige.

1 af 2 Godzilla har fået sit oprindelige udseende tilbage og fremstilles igen som en frelsende engel forklædt som kæmpedinosaur på anabolske steroider. (Foto: SF Film)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer