Anmeldelse: Ny dansk komedie savner galskab

Den vakkelvorne film ’Kolbøttefabrikken’ mangler både kant og dybde

Den meget alternative 'behandler' Acacia (Paprika Steen, tv.) bliver indlagt til mentalundersøgelse på en lukket psykiatrisk afdeling. (Foto: UIP)
Den meget alternative 'behandler' Acacia (Paprika Steen, tv.) bliver indlagt til mentalundersøgelse på en lukket psykiatrisk afdeling. (Foto: UIP)

Det er komplet umuligt ikke at komme til at tænke på Milos Formans klassiske filmatisering fra 1975 af Ken Keseys roman ’Gøgereden’, når man ser debutanten Morten BH’s ’Koldbøttefabriken’. Flere scener, miljøet, temaet og ikke mindst grundholdningen er den samme. Men her holder sammenligningerne også op, da ’Koldbøttefabrikken’ er noget lettere i tonen, for nu at udtrykke det diplomatisk.

Den meget alternative ’behandler’ Acacia (Paprika Steen) bliver indlagt til mentalundersøgelse på en lukket psykiatrisk afdeling efter at en klient er kommet alvorligt til skade på hendes foranledning.

Læser i kaffegrums
Herinde fortsætter hun sine ikke helt verificerede helbredelsesformer (læse i kaffegrums, give indianernavne, massere aura osv.) på de andre patienter til dr. Bergstrøms (Ole Boisen) store irritation. Han er nemlig af den opfattelse, at alt kan klares med medicinering. Gerne ud fra devisen: Jo mere desto bedre. Han er selvfølgelig selv pillenarkoman. Og hvis alt andet glipper, er der jo altid elektrochok tilbage.

Ud over at gøre lidt tilforladelig grin med både alternative og mere traditionelle, psykiatriske metoder og anlægge den lidt banale og indlysende antagelse, at det måske også er ’normaliteten’, der ikke er helt rask i hovedet, så er det lidt svært at få øje på den dybere pointe bag ’Kolbøttefabrikken’.

Improviseret tilgang

Skuespillerne gør det såmænd udmærket, alle til hobe, og den delvist improviserede tilgang giver en vis naturlighed i replikkerne. Men samtidig mærker man også manglen på en overordnet retning.

Både enkeltscenerne og filmen som helhed har det ofte med at fise ud i ingenting eller blot en let fnisen, og på manuskript-planet ligner den mest en forvokset sitcom. Også fordi flere af figurerne, ikke mindst Acacia og dr. Bergstrøm, simpelthen er så hårdt optrukne, at de mister enhver form for troværdighed og blot bliver simple karrikaturer.

I modsætning til den ovennævnte inspirationskilde mangler ’Kolbøttefabrikken’ noget gedigen galskab. Jeg savner simpelthen kant og skarphed i satiren og noget dybde i personkarakteristikken, og derfor bliver det aldrig særlig sjovt eller særlig alvorligt, men ender som en omgang folkekomedie på frihjul.

0 kommentarer
Vis kommentarer