Anmeldelse: Matrix-stjerne i fesent action-brag

'John Wick' føles som en film, man har set mange gange før

Keanu Reeves spiller den forhenværende lejemorder John Wick, der vil hævne sin hundehvalp. (Foto: UIP)
Keanu Reeves spiller den forhenværende lejemorder John Wick, der vil hævne sin hundehvalp. (Foto: UIP)

 
'John Wick'. Instr.: Chad Stahelski. Premiere d. 23. oktober 2014

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

John Wick (Keanu Reeves) var engang en af de hårdeste lejemordere i branchen.

’Han var ikke bøhmanden, men ham du sendte ud for at skræmme bøhmanden’, som det så subtilt udtrykkes.

Men han har for længst trukket sig tilbage med sin smukke kone, som dog dør af sygdom i filmens indledning.

Se også: Tre nye Matrix-film på vej

Da nogle fæle russiske gangstere kort efter bryder ind i Wicks hus og slår den hundehvalp, hun har givet ham, ihjel, så bliver han sgu sur. Og så er det jo heldigt, at han har gemt alle sine gamle arbejdsredskaber i kælderen.

Det viser sig hurtigt, at den skyldige er søn af mafiabossen Viggo Tarasov (Michael Nyqvist), og så har vi for alvor balladen.

Set før
Hvis det lyder som en film, du har set før, har du fuldstændig ret. Der er end ikke antydningen af en selvstændig tanke i det hævntørstige blodbad, ja, man forsøger faktisk ikke engang at lade som om. Reeves har som sædvanlig karisma som en karton skummetmælk, men end ikke kompetente folk som Nyqvist eller Willem Dafoe kan stille noget op med stereotyperne her.

Øretæverne bliver dog udført med en vis teknisk kompetence, hvilket ikke kan overdøve den rungende tomhed i denne komplet ligegyldige omgang samlebåndsaction.

John Wick. Instr.: Chad Stahelski. Medv.: Keanu Reeves, Michael Nyqvist, Willem Dafoe, Ian McShane. m.fl. 101 min. Premiere i dag i 23 biografer.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen