'Baywatch' anno 2017 er filmens svar på en strandvasker

Forsøget på at puste ny vind i den populære tv-serie er nærmet ufatteligt ringe

Se traileren her!

'Baywatch'. Instr.: Seth Gordon. 116 min. Premiere 1. juni i 62 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Ingen havde vel forventet, at den aktuelle filmversion af 'Baywatch' - der bygger på den populære tv-serie af samme navn, som kørte fra 1989-1999 - ville være stor kunst. Men at resultatet er så pivringe, som tilfældet vitterlig er, var ikke til at forudse. Det er så elendigt, at den næsten bliver ufrivilligt komisk. Men desværre også kun næsten.

Præmissen er den samme som i forlægget. Det vil sige, at vi følger et hold livreddere af begge køn på den amerikanske vestkyst, hvilket primært  bruges som undskyldning for at vise en masse billeder af solbrune, letpåklædte mennesker - gerne i slowmotion, så vi får det hele med.

ANNONCØRBETALT INDHOLD: Den røde badedragt er tilbage: Her er de nye Baywatch-babes

Til forskel fra tv-serien, er det dog primært Dwayne Johnson og Zac Efrons veludviklede brystpartier, der fokuseres på i denne ombæring, mens kvinderne i de ikoniske røde badedragter er reduceret til absolutte biroller. Jeg tror aldrig, at jeg har set to mænd smide t-shirten så mange gange som her. Ikke engang i den samlede filmhistorie.

Der er også skruet en del op for den lumre humor (eller hvad vi nu skal kalde det). En af filmenes længste jokes (eller hvad vi nu skal kalde det) går på, at klassens tykke dreng har fået sit stive lem i klemme i en solseng. Så er niveauet ligesom lagt. Man finder det tilsyneladende også hysterisk morsomt (eller hvad vi nu skal kalde det), at Zac Efron på et tidspunkt skal pille ved en død mands kønsdele.

Jason Statham og Dwayne Johnson edr igen oppe at toppes i 'Fast and Furious 8'. Foto: UIP Filmanmeldelser - 13. apr. 2017 - kl. 10:03 'Fast and Furious 8': Det bliver vildere og vildere

For at tilføre en eller anden form for fremdrift agerer livvagterne også politimænd - til det rigtige politis store ærgrelse - og får undervejs afsløret narkosmuling, boligspekulation, mord og bestikkelse, alt sammen udført af en vis Victora Leeds (Priyanka Chopra, der bestemt ikke underspiller sin skurkerolle).

Det resulterer i en lang række virkelig fesne actionscener, der faktisk ligner noget fra en tv-serie fra 1990'erne, men det er vist ikke helt med vilje.

Hvordan hele seks manuskriptforfattere har kunne komme op med så tynd en historie, så mange flade vittigheder og så firkantet et persongalleri er nærmest en gåde. 'Baywatch' forveksler konsekvent selvironi med selvfedme og coolness med kitsch og ikke engang gæsteoptrædener af de gamle hovedpersoner David Hasselhoff og Pamela Anderson (blink og du misser hende) kan redde denne filmiske strandvasker ud af hængedyndet.

Se også: Her er verdens mest sexede mand

Man skal med andre ord sætte meget stor pris på biceps og brystimplantater  for at få noget med hjem her. Eller blot føle sig middelmådigt underholdt undervejs. Og så i hele 116 minutter. Tænk, at man kan fyre i nærheden af en halv milliard kroner af på sådan en gang varm californisk luft. Men det er om muligt endnu værre, hvis det rent faktisk lykkedes dem, at tjene pengene hjem igen.

Så får vi jo bare en mere. Jeg vil til enhver tid foretrække en seriøs solskoldning.

Medv.: Dwayne Johnson, Zac Efron, Priyanka Chopra Kelly Rohrbach m.fl.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!