Bille Augusts opgør med sin tyranniske far

Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans udødelige 'Lykke-Per' er langt hen ad vejen yderst vellykket

Se traileren her:

'Lykke-Per'. Instr.: Bille August. 165 min. Premiere 30. august i 121 biografer over hele landet.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

– Min mor døde, da jeg var otte år, og Lotte, som var 18-19 år, blev strittet ud hjemmefra. Fra den ene dag til den anden blev det forbudt at have kontakt med Lotte og nævne min mors navn. Alle fotos med min mor blev fjernet fra familiealbummet, og jeg aner stadig ikke, hvor hun ligger begravet, fortæller Bille August. Foto: Olivia Loftlund Kendte Bille August: Jeg har stadig mareridt om min far

Bille Augusts to seneste film, den kinesisk producerede 'Chinese Widow'  og den belgisk/tyske '55 Steps' (begge 2017), fik aldrig premiere i de danske biografer, hvilket man efter pålidelige forlydender godt kan tage som en indikation på filmenes manglende kvaliteter.

Og selv om der har været undtagelser, er det en meget god tommelfingerregel i Augusts værk, når han laver film herhjemme, at der er noget personligt på spil, mens hans internationale produktioner oftest er kønsløse og anonyme.

Og der er da heller ikke nogen tvivl om, at nobelpristageren Henrik Pontoppidans delvist selvbiografiske klassiker 'Lykke-Per', der udkom i forskellige, reviderede udgaver i årene 1898-1918, har vakt genklang hos instruktøren, som ofte har udtalt sig om sin egen tyranniske og ukærlige far.

Se også: Bille Augusts datter er stjerne i Berlin

Stærkt ambitiøs
Det er fortællingen om den unge præstesøn Peter Andreas Sidenius (Esben Smed), der til faderens store, store fortrydelse forlader det strengt religiøse hjem i Jylland for at læse til ingeniør i København.

Han er stærkt ambitiøs ikke bare på egne, men også på hele nationens vegne og har store visioner om at blive en af drivkræfterne i overgangen fra landbrugsland til industrisamfund ved hjælp af et omfattende kanal- og slusesystem drevet af vind- og bølgeenergi.

I byen kommer han hurtigt i kontakt med den stenrige, jødiske familie Salomon, der både er villige til at hjælpe ham på vej rent økonomisk samt lade ham indlede et forhold til den frigjorte og åbensindede datter Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal). Peter Andreas har tilsyneladende forvandlet sig til den rene 'Lykke-Per'.

Men hvis det var så nemt, var der jo ikke kommet meget roman eller film ud af det. August, der har skrevet manuskriptet sammen med sønnen Anders, tager sig visse friheder i forhold til bogen, men det er grundlæggende stadig fortællingen om en mand, der trods sin åbenlyse intelligens og udtalte ærgerrighed aldrig formår at transcendere sin forkvaklende opvækst.

Hans sjæl er med filmens ord blevet 'vansiret', og han ender med at falde hård og dybt. Og alene.  

Se også: Her er de danske Oscar-vindere og nomineringer gennem tiden

En anelse stivhed
'Lykke-Per' er på mange måder en ret gammeldags film. Og en ret lang film (to timer og 45 minutter). Men det adstadige tempo og den lineære fortælleform klæder historien, og Dirk Brüels billeder af både det hedengangne København og de jyske landskaber er en udsøgt fornøjelse. Det er også rart at se to forholdsvis ubrugte ansigter i de bærende roller. Smed spiller titelfiguren med en anelse stivhed, men det er egentlig meget god i tråd med karakteren, og Greis-Rosenthal er helt fortryllende som den nærmest engleagtige Jakobe, der dog aldrig for alvor formår at bryde Pers medbragte panser.

Omkring dem er strøet et gavmildt hold af biroller, hvor især Jens Albinus som Pers mindst lige så forhærdede bror Eberhardt og Ole Lemmekes underfundige Deft gør indtryk.

Se også: Bille August sælger årets dyreste villa

'Lykke-Per' kan sagtens ses som en slags omvendt 'Pelle Erobreren', hvor faderen her er en evigt tilstedeværende repræsentant for alt, hvad der er negativt i den menneskelige eksistens, men om det er en lige så slidstærk film må tiden vise. Jeg tvivler dog.

Ikke fordi 'Lykke-Per' er en dårlig film. Overhovedet ikke. Den er faktisk en ganske overbevisende fortolkning af en af dansk litteraturs højdepunkter, men man sidder samtidig med en fornemmelse af, at det omfattende materiale måske havde egnet sig bedre til en tv-series mere episke format.

Især Pers ulykkelige ægteskab virker sært jappet igennem. Det skal dog siges, at 'Lykke-Per' faktisk kommer som mini-serie på TV2 senere. Hvor meget der er ændret i forhold til biografversionen, melder historien dog intet om.

Medv.: Esben Smed, Katrine Greis-Rosenthal, Jens Albinus, Tommy Kenter m.fl.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere