Dansk instruktør: Kvinder er frygtelige

Christin Tafdrup er tydeligvis ikke bange for at provokere sit publikum

Se traileren her:

'En frygtelig kvinde'. Instr.: Christian Tafdrup. 90 min. Premiere 25. december i 65 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Se også: Debutinstruktør hyldes af filmkritikerne ved Bodilprisen

Skuespilleren Christian Tafdrup debuterede som instruktør sidste år med den originale og skæve 'Forældre', der i den grad skilte sig ud i et dansk filmlandskab, hvor der i højere og højere grad satses på det sikre og velkendte. Den var måske ikke ubetinget vellykket, men der var i den grad tale om en anderledes vinkel.

At Tafdrup ikke ser instruktørgerningen som en popularitetskonkurrence, understreges af hans anden film, der ikke blot hedder 'En frygtelig kvinde', men er et skånselsløst portræt af netop en rædselsfuld kvinde. Der kræver alligevel en vis form for mod som mandlig kunstner i disse #Metoo-tider.

Søren malling og Bodil Jørgensen genoplever deres ungdom i 'Forældre'. Foto: Nordisk Film. Filmanmeldelser - 2. nov. 2016 - kl. 22:41 Anmeldelse: Fanget i fortiden

Det hører så med til historien - som en yderst vigtig pointe - at filmens mandlig hovedrolle er mindst lige så irriterende og skåret over lige så mange klicheer, som den kvindelige.

Men nu foregriber vi jo begivenhedernes gang. 'En frygtelig kvinde' er fortællingen om bulderbassen Rasmus (Anders Juul), der stadig lever som en forvildet teenager, indtil han møder den besnærende Marie (Amanda Collin). De forelsker sig, flytter sammen - eller rettere sagt hun flytter ind hos ham - og langsomt (og efterhånden knap så langsomt) får hun transformeret drengerøven til en nikkedukkende speltklovn.

Det starter med cd'erne, der først ryger på loftet og derefter på loppemarkedet, sofabordet, der skiftes ud med et mere feminint look, planterne der rykker ind osv. Tingene er selvfølgelig sat på spidsen her - 'En frygtelig kvinde' er i høj grad en komedie - men jeg vil vove den påstand at enhver mand, der har prøvet at bo sammen med en kvinde, og ikke kan genkende noget her, lyver.

Se også: Borgen-skuespiller havnede på Jobcentret

Det hører med til historien, at synsvinklen udelukkende er den mandlige, men derfor bliver det bare endnu mere foruroligende, at Rasmus tydeligvis er klar over, at han er ved at blive mentalt kastreret og alligevel lader det ske.

Man kan indvende, at 'En frygtelig kvinde' mangler at underbygge sine karakterer en hrel del - hvorfor handler Marie så manipulerende, som hun gør? For det er vel næppe blot et spørgsmål om køn? Og hvorfor finder Rasmus sig i det? Det er vel ej heller blot et spørgsmål om hormoner?

De - ret væsentlige spørgsmål - svarer filmen ikke på .Den prøver ikke en gang. Men i beskrivelsen af kønnenes ulige kamp på hjemmefronten - og her er kvinden klart den dominerende part - er 'En frygtelig kvinde' altså ret sjov og provokerende.

Tafdrup er tydeligvis en instruktør, der ikke er bange for at få ørene i maskinen (og det skal han nok få), og vil skide den politiske korrekthed en hatfuld. Alene derfor er 'En frygtelig kvinde' et friskt dansk filmpust. Jeg glæder mig allerede til at se den igen med kæresten og høre, hvordan hun reager på forløbet.

PS. Og så er det dejligt, at se et par forholdsvis ukendte ansigter i de bærende roller i en dansk spillefilm.

Medv.: Anders Juul, Amanda Collin, Rasmus Hammerich, Søren Hauch-Fausbøll m.fl

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen