Dansk stjernespire som eks-pornomodel

25-årige Victoria Carmen Sonne leverer endnu en beundringsværdig indsats som forhenværende pornoskuespiller i 'Usynligt hjerte'

Se traileren her:

'Usynligt hjerte'. Instr.: Laurits Flensted-Jensen. 86. min. premiere 9. maj.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Her er vinderne af Bodilprisen 2019

  • Bedste danske film: 'Holiday', instrueret af spillefilmdebuterende Isabella Eklöf.
  • Bedste kvindelige hovedrolle: Victoria Carmen Sonne for 'Holiday'.
  • Bedste mandlige hovedrolle: Jakob Cedergren for 'Den skyldige'.
  • Bedste kvindelige birolle: Katrine Greis-Rosenthal for 'Lykke-Per'.
  • Bedste mandlige birolle: Lai Yde Holgaard for 'Holiday'.
  • Bedste ikke-amerikanske film: 'Roma', instrueret af Alfonso Cuarón.
  • Bedste amerikanske film: 'The Florida Project', instrueret af Sean S. Baker.
  • Bedste fotograf: Nadim Carlsen for 'Holiday'.
  • Bedste dokumentarfilm: 'Olegs krig', instrueret af Simon Lereng Wilmont.
  • Bedste manuskript: Jakob Weis for 'Den tid på året'.
  • Sær-Bodil: Oversætter Henrik Thøgersen.
  • Æres-Bodil: Leder af Filmskolens dokumentarinstruktøruddannelse Arne Bro.
  • Henning Bahs-prisen: Simone Grau Roney for 'The House That Jack Built'.
  • Blockbuster Talentprisen: Instruktør Gustav Möller for 'Den skyldige'.

Kilde: Danske Filmkritikere.

Victoria Carmen Sonne er netop fyldt 25 år, men kan alligevel allerede bryste sig af en Robert- og to Bodilpriser. Den sidste af slagsen fik hun fuldt fortjent for sin første hovedrolle i Isabella Ekllöfs barske 'Holiday' (2018), hvor hun bl.a. måtte lægge krop til en stærkt ubehagelig voldtægtsscene.

At Sonne er et af de mest lysende talentet i dansk film, understreges af hendes præstation i debutanten Laurits Flensted-Jensen 'Usynligt hjerte', hvor vi følger tre marginaliserede unge i løbet af et døgn. Filmen er bestemt ikke fejlfri, men både instruktøren samt Sonne og den ene af hendes medspillere, det forholdsvis ubeskrevne blad Niklas Herskind, er tegn på, at en ny generation af filmtalenter er ved at manifestere sig. Glædeligt.

Se også: Gangsterfilm bliver topscorer ved Bodilprisen

Sonne spiller Laura, der efter en periode som pornoskuespiller i USA (som vi ser i en række ganske eksplicitte og voldsomme flashbacks), forsøger at vinde fodfæste tilbage i Danmark som handicaphjælper og nybagt mor. Men fortiden ligger selvfølgelig kun et klik væk. Sådan er det jo.

Herskind spiller Lauras ekskæreste, den tidligere narkoman Niklas, der også ernærer sig som handicaphjælper og arbejder på et hjem for folk med Downs syndrom. En af beboerne har fødselsdag, og det fejrer Niklas med at invitere ham og en ven med på bordel - efter at de har været hjemme og stjæle penge hos Niklas farmor!

I filmens sidste spor følger vi Niklas lillebror Frederik, der er på vej ind det voldelige hooliganmiljø.

Se også: Vinterbrødre vinder Robert for årets danske film

De tre skæbner er således forbundne, men deres historier fortælles fra hver deres vinkel. Det giver filmen et fragmenteret, men også levende præg, hvor både miljø- og personskildringer vibrerer med en dragende puls.

Instruktøren Flensted-Jensen har også selv stået for manuskriptet, der har masser af gode momenter undervejs, men også lider lidt af mangel på sammenhængskraft. At lave sådanne flettefilm, kræver et overblik og en stringens, som endnu ikke helt er tilstede her.

Så de mange fine enkeltstående stunder samler sig aldrig til det afgørende hele, som for alvor kan løfte filmen op i mesterklassen. Mindre kan dog sagtens gøre det, og gør det da også. For ud over især Sonne og Herskinds lysende indsatser, så er der tydeligvis både hjerte, mod og talent til stede her i så høj grad, at Laurits Flensted-Jensen er en ny spiller på banen, som man glæder sig til at følge de kommende år.

Se også: Debutinstruktør hyldes af filmkritikerne ved Bodilprisen

Peter Peters soundtrack fortjener også roser med på vejen, og de to fyre med Downs syndrom, Kevin Lakomy og Christian Andersen Busk, der får sig en uforglemmelig udflugt, er også et bekendtskab, man vil bære i sig længe.

Alt i alt en løfterig debut, og Sonne har, som det indledningsvis blev nævnt, allerede markeret sig som dansk films nye stjerneskuespiller. Hende kommer vi helt sikkert til at se rigtig meget til fremover.

Medv.: Victoria Carmen Sonne, Niklas Herskind, Noah Skovgaard Skands, kevin Lakomy m.fl. 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!