Danske skuespillere i vanvittigt drama

Filmatiseringen af Christian Jungersens bestseller 'Undtagelsen' er desværre blevet både klodset og konstrueret

Se traileren her:

'Undtagelsen'. Instr.: Jesper W. Nielsen. 115 min. Premiere 2. juli i biografer over hele landet. Med i Biografklub Danmark.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: DR genopliver succes: En naturlig slutning

At skære en roman på over 600 sider ned til en spillefilm på under to timer kræver selvfølgelig en del fravalg. Og det, der i den sidste ende er vigtigst, er jo ikke, hvordan filmen er i forhold til bogen, men hvordan filmen fungerer som selvstændig fortælling - også uden at man har læst bogen først.

Og der har den premiereaktuelle 'Undtagelsen' - instrueret af Jesper W. Nielsen, der senest var på banen i 2016 med 'Der kommer en dag' om drengene fra Godhavn -  desværre en del problemer. Et af dem er, at forfatteren Christian Jungersen i bogen på usædvanlig overbevisende facon benytter sig af skiftende synsvinkler. Et greb, som filmen udelader, og dermed taber den en væsentlig pointe på gulvet.

Se også: - Jeg kan sagtens være ondskabsfuld

Historien løber i to primære spor: Det ene handler om mobning på en arbejdsplads. Og ikke en hvilken som helst arbejdsplads, men det fiktive Dansk Center for Information om Folkedrab, hvor vi følger fire veluddannede, grundlæggende humanistisk indstillede kvinder. Hvilket altså ikke er nogen garanti for, at spydighederne og magtkampene ikke bryder ud i lys lue, da den nyansatte bibliotekar Anne-Lise (Sidse Babett Knudsen) fryses ud af de tre andre kvinder på kontoret, Iben (Danica Curcic), Malene (Amanda Collin) og Camilla (Lene Maria Kristensen). De fire kvinder har så også hver deres at slås med på det indre plan.

Samtidig med, at de interne stridigheder eskalerer til det absurde, uden at den stakkels chef (Olaf Johannessen) formår at gyde olie på vandene, er der også et regulært spændingsspor med tråde tilbage til den jugoslaviske borgerkrig, som involverer både afpresning, hacking og regulære mord.

Sidse Babett Knudsen er forrygende som overhoved for en kriminel familie i 'Kød & blod'. Foto: Christian Geisnæs Filmanmeldelser - 12. mar. 2020 - kl. 06:43 5 stjerner: Formidable Sidse Babett

Til at binde de to spor sammen, er der så indlagt et videnskabeligt lag i form af nogle artikler forfattet af Iben under overskriften 'Ondskabens psykologi', hvilket vel også er både filmens og bogens egentlige ærinde. Udover selvfølgelig at ville underholde.

Den centrale tese er, at vores identitet og virkelighedsopfattelse ikke er faste størrelser, men lader sig forme af omgivelserne og de begivenheder, vi udsættes for. At handlinger skaber holdninger og ikke omvendt. Ondskab er ikke en medfødt egenskab. Det er eksempelvis derfor, at en fredelig familiefar under en borgerkrig kan udvikle sig til en tilsyneladende skrupelløs toturbøddel. Eller at en kvindelig kontoransat kan forvandle sig til en koldblodig morder.

Danica Curcic viser endnu engang sit store talent i 'Mødregruppen'. Foto: Henrik Ohsten Filmanmeldelser - 6. feb. 2019 - kl. 23:46 Sensation: En vellykket dansk komedie

Det jo en ganske interessant tankegang, som desværre ikke forløses særligt overbevisende i filmen. Det er bestemt ikke de fire altdominerende kvindelige skuespilleres skyld, for de gør det alle virkelig godt. Og fotografen Erik Zappon får det optimale ud af Aarhus, hvor filmen er optaget, ligesom Henrik Lindstrands score er en yderst stemningsskabende fornøjelse. Miseren skyldes først og fremmest Christian Torpes (som tidligere bl.a. har stået bag tv-serierne 'Rita' og 'Fred til lands') manuskript, som virker både forceret, skingert og stærkt konstrueret.

Vi når simpelthen ikke at komme tæt nok på hovedpersonerne til at forstå deres figurer og ind i mellem besynderlige handlingsmønstre, som derfor fremstår underligt postulerede, og selve thrillerelementerne virker voldsomt påklistrede. Og hvorvidt det er manuskriptforfatteren eller instruktøren, der har fået den idé at visualisere nogle af kvindernes indre dæmoner (en børnesoldat fra Afrika og en krigsforbryder fra Jugoslavien), skal jeg ikke gøre mig klog på. Men effekten er både bombastisk og klodset - uden egentlig at gøre noget for selve historien eller vores opfattelse af den.

Der er med andre ord både gode takter og tanker bag 'Undtagelsen' - og den tekniske side er upåklagelig - men desværre falder det færdige resultat mere og mere fra hinanden, jo længere vi kommer ind i fortællingen, så når man når frem til den endelig afsløring, er man desværre blevet ret ligeglad.

Måske den omfangsrige roman med de mange sidespor havde egnet sig bedre til en tv-serie?

Medv.: Sidse Babett Knudsen, Danica Curcic, Lene Maria Christensen, Amanda Collin m.fl.

16 kommentarer
Vis kommentarer