Der er håb endnu! Så god er den nye Star Wars

'Star Wars: The Last Jedi' formår på forrygende vis at holde liv i den 40 år gamle serie

Se traileren her:

'Star Wars: The Last Jedi'. Instr.: Rian Johnson. 150 min. Premiere 13. december i biografer over hele landet.

5
5.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Der er fuld fart over feltet i den seneste 'Star Wars'-film. Foto: Disney Kendte Fra enfoldigt til stjernegodt: Sådan er Star Wars anmeldt gennem årene

Det er egentlig ret utroligt, at det her 40 år efter at den første 'Star Wars'-film havde premiere, stadig kan være en af årets absolut største biografbegivenheder, når en ny af slagsen har premiere.

Og på mange måder har universet og franchisen vokset sig meget større end de enkelte film hvoraf en del - hvis vi nu skal være helt ærlige - ikke ligefrem var fremragende præstationer ud i den ypperste filmkunst.

Der var også en del, der havde deres bange anelser, da skaberen George Lucas i 2012 solgte rettighederne til Disney, men dertil kan man indvende, at Lucas allerede selv havde været ned og skrabe bunden med animationsserien 'Star Wars: The Clone Wars'.

Første film i den nye og tredje trilogi i serien 'Star Wars: The Force Awakens' fra 2015 kom dog ganske hæderligt fra start, og sidste års sidespring 'Rogue One: A Star Wars Story' var faktisk endnu bedre.

Star Wars leverer endnu engang blockbuster-underholdning i bredformat. Foto: Disney
Star Wars leverer endnu engang blockbuster-underholdning i bredformat. Foto: Disney
 

Se også: Disney vil lave ny Star Wars-trilogi

Instruktionen på den aktuelle 'Star Wars: The Last Jedi' er denne gang lagt i hænderne på Rian Johnson, som tidligere bl.a. har stået bag den begavede og rundtossede science fiction film 'Looper' (2012), og Johnson har også egenhændigt stået bag manuskriptet. Hvilket måske er grunden til, at det er så forholdsvis stramt, sammenhængende og velkomponeret.

Som altid, når man skal se en 'Star Wars'-film er det en fordel, hvis man ved en hel del i forvejen (ellers er det umuligt at følge med) samtidig med, at man for spændingens skyld selvfølgelig skal vide så lidt som muligt om det nye kapitel, som altså rent kronologisk er det ottende af slagsen i hovedserien.

Rey (Daisey Ridley) kommer i lære som jedi-ridder hos selveste Luke Skywalker. Foto: Disney
Rey (Daisey Ridley) kommer i lære som jedi-ridder hos selveste Luke Skywalker. Foto: Disney
 

Men vi kan da røbe så meget, som at vi befinder os cirka tre årtier efter den forrige trilogi, og at oprørene kæmper en stedse mere desperat kamp mod galaksens onde eneherskere kaldet Den Første Orden (Imperiet og Sith-fyrsterne er over alle bjerge).

Og at Mark Hamill er tilbage i rollen som Luke Skywalker samt at Carrie Fischer - der døde i december sidste år - for sidste gang er tilbage som oprørsgeneral Leia. Resten må du selv se i biografen.

 

Filmmagasinet - 12. okt. 2017 - kl. 19:25 Smugkig: Sådan bliver årets mest ventede film

'Star Wars: The Last Jedi' emmer af kærlighed til universet samtidig med at den tør gå sine egne veje. Teknisk set er den (selvfølgelig) skruet forbandet godt sammen, men det hele drukner heldigvis ikke i buldren og bragen, og selv om det ikke er Shakespeare det her, så er der også plads til at personerne kan folde sig lidt ud. Selvironi er der skam også plads til.

Og nej, det er ikke vanvittig dyb fortællekunst, lige som lyssværdenes farve stadig angiver hvem du skal holde med, men køber man præmissen om et kulørt rumeventyr, der skal kunne sælges vidt og bredt, er der tale om forrygende underholdning, hvor de 150 minutters spilletid flyver af sted med samme hastighed som Tusindårsfalken.  

Med andre ord: Blockbuster når det er allerbedst.

Medv. Mark Hamill, Carrie Fischer, Daisy Ridley, Oscar Isaac m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen