Det skal du se i efterårsferien

Ekstra Bladet guider dig gennem de bedste og de værste familiefilm i efterårsferien

Se traileren til 'Vildheks' her:

'Vildheks'. Instr.: Kaspar Munk. 100 min. Premiere  11. oktober i biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

'Jakob og Peter Plys'. Instr.: Marc Forster. 104 min. premiere 11. oktober i 97 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Selv om meteorologerne har varslet løvfaldssommer, er der nok ikke tvivl om, at en tur i biografen står højt på mange familiers ønskeliste i den forestående efterårsferie. Vanen tro er der også et par store premierer på programmet.

Ikke mindst den danske fantasyfilm 'Vildheks', der bygger på Lene Kaaberbøls populære bog af samme navn. Filmatiseringen af samme forfatters åndsbeslægtede 'Skammerens datter' fra 2015 var meget vellykket, og da instruktøren denne gang er Kaspar Munk, der tidligere har stået bag et par fine ungdomsfilm samt ikke mindst den suveræne julekalender 'Tidsrejesen', er det ikke uden en vis forventning, at man sætter sig til rette i sædet.  

Kenneth Kainz' filmatisering af Lene Kaaberbøls fantasy-eventyr om pigen Dina er flot og vellykket. (Foto: Jiri Hanzl/Nordisk Film) Filmanmeldelser - 25. mar. 2015 - kl. 22:24 'Skammerens datter' byder på hårrejsende spænding

For desværre at blive ret skuffet. bevares, 'Vildheks' er en ganske imponerende oplevelse rent teknisk med smukke billeder (optaget i Ungarn) og med blandt andet en flot brug af levende dyr. Og Gerda Lie Kaas gør det såmænd også ganske udmærket som den 12-årige Clara, der ved hjælp af en kat begynder at få overnaturlige kræfter, som viser sig at ligge til familien.

Men rundt omkring hende spilles der sært stift - ikke mindst Sonja Richter er meget lidt overbevisende som moster og hekselærer - hvilket man måske kunne have båret over med, hvis bare fortællingen havde været fængende. Det er den ikke. Jeg har ikke læst bogen, så jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der er gået galt med manuskriptet, blot konstatere, at det ikke fungerer på lærredet.

Der er simpelthen ikke belæg for hverken historien eller karaktererne, der alle fremstår som de rene postulater. Og konflikten mellem den onde heks Kimære (May Simón Lifschitz) og Clara og kompagni må man gætte sig til baggrunden for. Det kan være, at det hjælper, hvis man er bekendt med bøgerne, men en film skal som bekendt kunne stå alene.

Filmanmeldelser - 30. aug. 2018 - kl. 07:07 Utroligt: Endnu et pletskud fra Pixar

'Vildheks' er selvfølgelig også en slags dannelseshistorie, hvor Clara skal finde sig til rette i sin nye rolle her i livet, men også her virker den underfrankeret og overfladisk. Filmen har tilmed svært ved at finde et stabilt tempo, så den på den ene side virker lidt sløv i betrækket og på den anden side japper sine primære pointer igennem.

Så ja, 'Vildheks' er ganske flot pakket ind, men ellers er der ikke meget gave over den.

Ugens anden familiefilm - der nok henvender sig til en lidt yngre målgruppe - 'Jakob og Peter Plys' bygger også (videre) på endnu et elsket litterært forlæg. Men er anderledes vellykket. Plys' ven Jakob (Ewan McGregor) er blevet voksen, har stiftet familie og glemt alt om sine oplevelser i Hundredemeterskoven. Han knokler bevidstløst derudaf, indtil han pludselig står overfor sin gamle, mølædte ven Peter Plys og bliver tvunget til at tage sit liv op til revision.

Moralen er selvfølgelig, at man aldrig skal glemme sit indre legebarn, sine venner og sin familie, og at i dag altid er den bedste dag, der findes. Samt at ingenting altid leder frem til noget godt. Det er muligvis ikke nogen vanvittig original indsigt, men derfor skader det ikke, at blive mindet om det med jævne mellemrum.

Blandingen af animation og rigtige skuespillere fungerer sømløst, og James Bond-instruktøren Marc Forster nærer tydeligvis stor kærlighed til Plys, Tigerdyret, Æslet, Grislingen og de andre velkendte figurer. Det er også svært andet. Den danske versionering er tilmed en fornøjelse, så man kan med stor fordel for alle i familien invitere poderne en tur ind i mørket. Der er sågar mulighed for at diskutere klassekamp bagefter, hvis man skulle have den slags trilbøjeligheder.

Martin Brygmann leverer igen et studie i overspillets uskønne kunst. Foto Nordisk Film Filmanmeldelser - 27. jun. 2018 - kl. 10:26 'Far til fire' er helt til rotterne: Stopper det aldrig?

Det bedste bud på en biograftur for alle er dog stadig Pixars 'De utrolige 2' (se anmeldelsen længere oppe), mens vi endnu engang skylder at advare mod, at man spilder sine penge på stadig biografaktuelle 'Far til fire i solen'. Det kan man ikke være bekendt at byde sine børn.

Se også: Nikolaj Lie Kaas' datter bliver filmstjerne

1 af 2 'Jakon og 'Peter Plys' bygger overbevisne videre på A.A. Milnes snart 100 år gamle bøger- Foto: Disney.
2 af 2 'Vildheks' er flot skruet sammen visuelt, men historien halter gevaldigt. Foto: Tine Harden
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen