Det 'Swinger' ikke en meter

Der er ikke meget at grine af i Mikkel Munch-Fals komedie om middelklassen i midtvejskrise

Se traileren til 'Swinger' her.

 
'Swinger'. Instr.: Mikkel Munch-Fals. 96 min. Premiere 22. september i 104 biografer.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Instruktøren Mikkel Munch-Fals ambition med 'Swinger' har med egne ord været at lave en 'elegant komedie'. Det er desværre ikke rigtig lykkedes, da 'Swinger' ikke er specielt raffineret skruet sammen og kun i øjeblikke moderat morsom.

At den udspiller sig i et swingermiljø skal man ikke lægge noget nævneværdigt i, da det mest bruges som afsæt for flade vittigheder og der er så absolut intet erotisk eller pikant over scenariet - snarere tværtimod, men det er vist også meningen.

'Swinger' er primært endnu en film om midtvejskriserne i det forkælede, bedre borgerskab, og ligner til forveksling noget vi har set før. Mange gange.

Se også: Rytteriet-stjerne snupper international rolle

Fem par mødes traditionen tro til en swinger-weekend i sommerlandet hos værtinden Henriette (Birthe Neumann), men bruger primært tiden på at hakke på hinanden og brokke sig over livets ulidelige lethed. For at skabe lidt modvægt har man smidt et yngre par ind i ligningen og helt efter planen bliver tørvetrilleren Adam (Martin Buch) stærkt betaget af den smukke antropolog Patricia (Natalie Madueño), hvilket blot gør ham endnu mere smerteligt bevidst om den vaneprægede tilværelse han lever (eller rettere ikke-lever), hvilket han så klynker over i et væk.

Middelklassens trummerum er ikke just noget uudforsket rum, men ud over det stærk forudsigelige miljø er det største problem med 'Swinger', at vi ikke et sekund føler med nogle af figurerne, der aldrig ryster sig fri af det karikerede og udleverende. Vi griner (et par gange) af dem, men aldrig med dem.

Det er ikke sådan, når naboen soler sig. Pr-foto Filmnyheder - 10. sep. 2016 - kl. 21:15 Se Rasmus Botoft på kikset balde-jagt

At Fritz og Poul fra Rytteriet også spiller et par centrale roller her virker også en anelse disraherende, da især Rasmust Botofts figur her, Jørgen, minde ikke så lidt om den han leverer som Poul.

Der er et vist potentiale i både Mille Dinesen og Therese Damsgaard Manleys roller, men de får alt for lidt plads at udfolde sig på, så det bliver kun ved antydningerne. Martin Buch gør det som sådan meget godt som den slumrende Adam, men kæmper desværre en forgæves kamp mod manuskriptets mange klichéer, og da filmen i det sidste skud hamrer sin pointe hjem (om at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side), er det lige før, at man får medlidenhed med ham.

Mille Dinesen går ikke kun op i skuespil og nu dans. Musikken den betyder en hel del for hende. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 25. aug. 2016 - kl. 07:02 Mille Dinesen har en indre DJ

Der er som sagt enkelte oplivende momenter undervejs i 'Swinger', men de har mere præg af sketcher end egentlige scener og noget vellykket helhed samler den sig aldrig til.

Med andre ord endnu et halvslattent dansk komedieforsøg, der konsekvent vælger det billige grin og de nemme løsninger frem for at bide sig fast, der hvor det gør rigtig ondt - og derfor også bliver rigtig sjovt.

Medv.: Martin Buch, Mille Dinesen, Rasmus Botoft, Birthe Neumann m.fl.

17 kommentarer
Vis kommentarer