Druknet i elefantsæd

Den såkaldte komedie 'Grimsby' er lige så sjov som en rodbehandling

Se traileren til Grimsby.

'Grimsby'. Instr.: Louis Leterrier. Premiere 10. marts i 55 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nogle film er så åndssvage og vulgære, at det ender med at være morsomt, hvad enten det nu er frivilligt eller ej. Andre film er så åndssvage og vulgære, at de ender med at blive – ja, åndssvage og vulgære. ’Grimsby’ hører desværre i udpræget grad til i den sidste kategori.

Den er instrueret af Louis Leterrier, der tidligere har stået bag nitter som ’Tansporter 1 og 2’, ’Clash of the Titans’ og ’The Incedible Hulk’ og manuskript af Sacha Baron Cohen, der normalt har et vist satirisk sigte med sine platheder. Det er ikke tilfældet her, hvor der blot spekuleres i platheder og stereotyper.

Sacha Baron Cohen og Isla Fisher har været netop fejret 5 års bryllupsdag. (FOTO: MATT SAYLES) Intl. kendte - 11. apr. 2015 - kl. 18:30 Provokerende g-strengs-komiker er blevet far

Cohen spiller selv Liam Gallagher-klonen ’Nobby’ fra fiskerbyen Grimsby, der er en lang arbejderklasse-kliché, som efter 28 år bliver genforenet med savnede lillebror Sebastiian (Mark Strong), der nu er blevet hitman for MI6.

Der fører snart til en hæsblæsende, global jagt, hvor de to brødre har både MI6 og nogle fæle terrorister i hælene. Nej, det giver heller ikke nogen mening, når man ser filmen.

Men det er vist heller ikke hensigten. Blot en dårlig undskyldning for en endeløs række af tåbelige jokes, hvoraf cirka 99 procent har afsæt under bæltestedet.

'Diktatoren' - humoren er faktisk alt andet end tilbagelænet. (Foto: UIP) Anmeldelser - 17. maj. 2012 - kl. 17:01 Verdens sjoveste diktator

Men hvis man hører til typen, der syntes detr er sindsoprivende morsomt at se to mænd spærret inde i en elefants vagina mens de oversprøjtes af litervis af elefantsæd, så kan det da godt være, at man vil finde en vis morskab i ’Grimsby’, Hvis ikke, bør man nok holde sig væk.

Den vil vist gerne fremstå som flabet og respektløs, men det eneste, de rikke respekteres her er tilskuerens intelligens. Man må da håbe, at Penélope Cruz har taget sig godt betalt for at medvirke i løjerne, der trods blot 83 minutters spilletid føles lang som et ondt år.

Medv.: Sacha Baron Cohen, Mark Strong, Penélope Cruz, Rebel Wilson m.fl. 83 min.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere