En fornærmelse! Filmklassiker maltrakteret

Fortsættelsen af 'Halloween' er fornærmelse mod originalen

Se traileren her:

'Halloween'. Instr.: David Gordon Green.  106 min. Premiere 18. oktober i 59 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Kendt skuespillerinde: Afhængig af piller

John Carpenters 'Halloween', eller 'Maskernes nat'. som den hed på dansk ved premieren i 1978, er en vaskeægte gyserklassiker, som vanen tro har fået en serie af mere eller mindre (primært det sidste) vellykkede efterfølgere. Den aktuelle af slagsen, der for forvirringens skyld også blot hedder 'Halloween' er nummer ti i rækken, og den fordrer, at vi fuldstændig glemmer de mellemliggende otte i serien, men det er nu heller ikke så svært.

Morderen Michael Myers (James Jude Courtney) sidder stadig i fængsel her 40 år efter de blodige begivenheder i den oprindelige film, og Laurie Strode (Jamile Lee Curtis, der fik sit gennembrud i etteren) er stadig dybt traumatiseret efter den voldsomme nat, hendes hjem er en blanding af en fæstning og en bunker, hun har et par forliste ægteskaber bag sig og et noget anstrengt forhold til både datteren Karen (Judy Greer) og barnebarnet Allyson (Andi Matichak). Hun venter egentlig blot på, at Myers vender tilbage så hun kan få hævn.

Se også: Dem skal du se: Fem uhyggelige film til Halloween

Handlingen tager fat, da Myers (uden nærmere begrundelse) skal overføres fra et fængsel til et andet, og selvfølgelig undslipper undervejs (hvilket vi aldrig havde gættet). Det er endvidere så heldigt, at et par journalister netop har opsøgt ham medbringende den oprindelige maske, så da han helt tilfældigt støder ind i dem på en tankstation, er det jo nærliggende at slagte dem, så han kan komme til at ligne sig selv fra den gamle film.

Han tager så tilbage til den fiktive by Haddonfield i Illinois,, hvor det ved endnu et utroligt tilfælde igen er halloween, og begynder - da han jo er den inkarnerede ondskab - uden nærmere forklaring at myrde løs med nærmest komiske robotagtige bevægelser.

Se også: Hollywoodlegende: Jeg opfandt Instagram

Nu skal man jo ikke have set mange gyserfilm (eller film i det hele taget) for at kunne regne ud, at det nok ender med et stort opgør, der inkluderer både Laurie, datter og barnebarn. Mere skal dog ikke røbes her. Det skulle da lige være, at fortællingen også byder på noget, der tangerer til at være filmhistoriens mest utroværdige psykiater.

Når man nu har haft fire årtier til at tænke sig om, er det ret utroligt, at man ikke har kunnet finde på noget bedre end dette tarvelige opkog af genrens mest skamredne klicheer, og med hele den arv man har i bagagen, ikke har kunnet få mere ud af sine karakterer. En ting er, at Myers ifølge forskrifterne er den ansigtsløse djævelskab, men at alle omkring ham er lige så endimensionale, er alligevel lidt forstemmende.

Der er med andre ord ikke tale om andet end åndløst genbrug af et varemærke, som slet ikke formår at nærme sig originalens low budget charme.  Det mest uhyggelige er faktisk, hvor ringe udført dette gennemkalkulerede produkt er. Det eneste der holder, er John Carpenters musikalske tema.

Medv.: Jamie Lee Curtis, Judy Greer, Andi Matichal, James Jude Courtney m.fl.   

 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere