Filmen om terrorangrebet på Danmark: Her er dommen

Ole Christian Madsen fortæller i 'Krudttønden' både sobert og nuanceret om det døgn for fem år siden, da terroren spredte frygt i København

Se traileren her:

'Krudttønden'. Instr.: Ole Christian Madsen. 106 min. Premiere 5. marts i 99 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Nu står Omars mor frem: Her er terroristens sidste ord

Instruktøren Ole Christian Madsen har før gjort det i historiske film med 'Flammen & Citronen' (2008), der udspillede sig blandt frihedskæmpere under Anden Verdenskrig samt hippie-oden 'Steppeulven' (2014) om Eik Skaløe. Nu tager han fat om et stykke (næsten) samtidshistorie, nemlig det terrorangreb, der fandt sted i København i døgnet fra 14. til 15. februar 2015.

Tre mennesker måtte lade livet - to ofre samt terroristen selv. Det hører med til historien, at både instruktøren samt manuskriptforfatteren Lars K. Andersen havde en personlig relation til det første af ofrene, filmmanden Finn Nørgaard.

En flot moustache er det mest opsigtsvækkende ved Nikolaj Coster-Waldau i 'Selvmordsturisten'. Foto: Andreas Schlieter Filmanmeldelser - 21. nov. 2019 - kl. 07:06 Dødssyg og spild af tid!

Nu er 'Krudttønden' ikke blot en historisk film, men også en fiktionsfilm, som ikke påberåber sig at fortælle sandheden om det fatale døgn, men giver et kvalificeret bud på, hvad der skete, og ikke mindst, hvordan vi lever videre med det. På den måde er 'Krudttønden' også en dybt humanistisk film på trods af sit grusomme emne.

Vi følger ret elegant krydsklippet fire forskellige mænd i tiden op til og under terrorangrebet. Den førnævnte Finn Nørgaard (Lars Brygmann), der blev skudt ned foran kulturhuset Krudttønden, da han forsøgte at afværge angrebet, vagten Dan Uzan (Adam Buschard), som blev likvideret ved synagogen i Krystalgade, terroristen Omar el-Hussein (Albert Arthur Amiryan) samt den fiktive politimand Rico (Nikolaj Coster-Waldau), der ud over at have sit at kæmpe med på det personlige plan også fremstår som filmens talerør eller moralske stemme.

Nikolaj Coster-Waldau er lige nu aktuel i den danske film 'Selvmordsturisten'. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 14. nov. 2019 - kl. 18:53 - Jeg har ikke en pensionsordning

'Krudttønden' giver selvfølgelig nogle ledetråde til, hvad der fik drevet Omar derud, hvor han åbenbart følte sig berettiget til at tage nogle andre uskyldige menneskers liv, men det er ikke filmens egentlige ærinde, og hvis man vil dykke dybere ned i den sag, bør man se Nils Giversens fremragende dokumentarfilm i to dele 'Angrebet - Omars vej til Krudttønden', der lige nu ligger på dr.dk, og hermed er anbefalet på det varmeste.

Den kommer også nærmere ind på PET's manglende årvågenhed, hvilket heller ikke er på dagsordenen i 'Krudttønden'. Det vidste man jo ikke på det tidspunkt, hvor filmen udspiller sig.

Lidt firkantet kan man sige, at 'Krudttønden' er mere optaget af konsekvenser end af årsager. Altså hvordan vi forholder os til den frygt, som jo er terrorens egentlige ærinde. Og at had kun avler mere had.

Se også: Ny Coster-Waldau i centrum: - Er du tosset?

Både som overordnet fortælling om et væsentligt stykke danmarkshistorie og som rent filmhåndværk fungerer 'Krudttønden' glimrende, om end der er enkelte skønhedspletter. Jeg erkender den følelsesmæssige styrke i scenen, hvor Finn Nørgaards kæreste (spillet af Sonja Richter) skal identificere hans lig på en politimands mobiltelefon - men er den nu også nødvendig, eller er der primært tale om emotionel manipulation? Jeg hælder mest til det sidste. Lige som jeg også har det svært med filmens afsluttende scene, som jeg finder unødigt sentimental i denne sammenhæng

Det ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket af 'Krudttønden' som en både sober og nødvendig film om den dag for fem år siden, hvor Danmark oplevede et nok uopretteligt uskyldstab.

Medv.: Lars Brygmann, Nikolaj Coster-Waldau, Adam Buschard, Albert Arthur Amiryan m.fl.

77 kommentarer
Vis kommentarer