George Clooney bag blodigt svindelnummer

Skuespillerstjernen står bag kameraet i ny grotesk komedie af brødrene Coen

Se traileren her:

'Suburbicon'. Instr.: George Clooney. 104 min. Premiere 7. december i 106 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: George Clooney sælger sit tequilamærke for milliarder

George Clooney har flere gange tidligere som skuespiller arbejdet sammen med brødrene Joel og Ethan Coen - spændende fra det sublime ('Oh Brother Where Are Thou') til det jævne ('Intolerable Cruilty') - men har denne gang valgt at stille sig bag kameraet som instruktør af brødrenes manuskript.

Desværre har Clooney i samarbejde med manuskriptforfatteren Grant Heslov valgt at tilføje en sidehistorie - baseret på virkelige begivenheder fra Levittown, Pennsylvania - om raceuroligheder, der uden tvivl er både vigtig og velmenende, men som desværre i kombination med Coen-brødrenes vanligt kulsorte og groteske komedie gør 'Suburbicon' til en noget skizofren oplevelse. Om end en voldsomt underholdende af slagsen.

Den 56-årige George Clooney har sat skuespilleriet på standby. (Foto: AP) Intl. kendte - 6. nov. 2017 - kl. 16:37 Derfor stopper verdensstjernen som skuespiller

Vi befinder os i 1950´'ernes pastelfarvede USA i den fiktive forstad Suburbicon, hvor alt er idel lykke og støt voksende velstand i kernefamiliens trygge rammer. Altså indtil en sort familie flytter ind i kvarteret, da de også mener at have gjort sig fortjent til en bid af kagen. Det mener kvarterets andre beboere bestemt ikke, og racismens grimme fjæs afløser snart de pæne parcelhusmanerer.

Både Julianne Moore og Matt Damon er forrygende som menneskelige skamstøtter i 'Suburbicon'. Foto: UIP
Både Julianne Moore og Matt Damon er forrygende som menneskelige skamstøtter i 'Suburbicon'. Foto: UIP

Det betyder så også, at de færreste bekymrer sig om, hvad der sker inde hos familien Lodge, hvor kontornusseren Gardner (Matt Damon) bor sammen med sin handicappede kone Rose og dennes tvillingesøster Margaret (begge spillet af Julianne Moore)  samt sønnen Nicky (Noah Jupe)

Familien udsættes for et tilsyneladende fælt hjemmerøveri, men forsikringstaksatoren Bud Cooper (Oscar Isaac) fornemmer, at der er ugler i mosen...  

Se også: Clooney forærer millionbeløb væk

Mere bør man helst ikke vide, inden man sætter sig til rette i mørket (både bogstavelig og billedlig talt), men vi kan da godt røbe så meget, som at tingene på vanlig Coensk vis løber helt af sporet. Og at det bliver ganske blodigt.

Som nævnt går den absurde fabel om familien Lodge ikke synderlig elegant i spænd med den mere moralske fortælling om de afroamerikanske tilflyttere i den pletfri hvide idyl, men det bærer man gerne over med, da 'Suburbicon' langt hen ad vejen er domineret af Coen-brødrenes skæve blik på verden. Som nok er dybt desillusioneret men også ekstremt morsomt. Med lige vægt på ekstremt og morsomt. Og så spiller både Damon og Moore samt ikke mindst Isaac helt forrygende på alle tænkelige menneskelige moltoner.

Medv.: Matt Damon, Julian Moore, Oscar Isaac, Noah Jupe m.fl.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen