Hella Joofs nye film gør dig gammel før tid

'Happy ending' tager ubetinget prisen som årets mest forudsigelige film

Se traileren her - så behøver du ikke se mere:

'Happy Ending'. Instr.: Hella Joof. 100 min. premiere 25 december i 115 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Kræver millioner: Hella Joof sætter luksus-sommerhus til salg

Hella Joof er det, man kalder en ujævn filminstruktør, men når hun rammer rent, som det var tilfældet med hendes forrige film, 'All Inclusive' (2014), så opnår hun en helt særlig balancegang mellem det morsomme og det rørende. Derfor er det måske ikke så underligt, at hun nu har gentaget samarbejdet med manuskriptforfatteren Mette Heeno og generelt udbygger et af temaerne fra 'All inclusive'. Nemlig hvordan man tackler alderdommen, der jo for mange ikke længere er en hindring, men i stedet en ny mulighed.

Det er i det hele taget en god idé at sætte ældre mennesker i fokus i en filmfortælling. Både fordi det ikke sker så tit, men selvfølgelig også fordi de udgør et købestærkt publikum. Desværre er 'Happy ending' ikke nogen særlig god film. For nu at sige det pænt. Det bedste er vel, at den trods alt har en slutning - lykkelig eller ej.  

Se også: Kurt Ravn: Jeg er på en nedtrapning

Helle (Birthe Neumann) har tilsyneladende brugt det meste af sit liv på at glæde sig til, at hendes fortravlede direktørmand, Peter (Kurt Ravn), skulle på pension, så de kunne få noget mere tid sammen. Han har dog andre planer og investerer hele deres pensionsopsparing i et østrigsk vinslot, hvorefter han bekender, at han vil skilles.

Den hjælpeløse Helle ved ikke, hvad hun skal stille op, mens Peter køber en Porsche, lyver sig i ti år yngre på sin datingprofil og danner fælles front med sit 13-årige barnebarn, der har nogenlunde samme grad af modenhed. Helle møder dog en kvindelig bankrådgiver (Charlotte Sieling), der lærer hende både at ryge cigaretter og dyrke sex uden hjælp af glidecreme og Viagra. Uhadada. 

Som man måske kan ane, skorter det ikke på klichéer her, og man er som tilskuer konstant mindst ti minutter foran filmens handlingsforløb, bortset fra at man næppe tør tro på, at det er så forudsigeligt, som det gang på gang viser sig at være.

Se også: Hella Joof i vild shitstorm: Jeg blev kaldt nazist

Vores to hovedpersoner har nogenlunde samme karakterdybde som et par Teletubbies, og det bliver derfor svært - for ikke at sige umuligt - at investere nogen følelser i dem, hvilket ikke bliver bedre af, at alle birollerne er skrevet i en sætning eller to. Med store bogstaver.

Hvis der nu skulle være nogen, der havde misset en af de lidet subtile pointer undervejs, bliver alle centrale scener plastret til med skamredne popsange, der lige skærer den ud i refræner for de allermest tungnemme. Det er nærmest forstemmende, at man har så lidt tillid til sit publikum, at man ser sig nødsaget til at servere filmens svar på søbemad.

Foto: Jan Unger/Polfoto Meninger Karen Thisted: Urimeligt offer for en shitstorm

Joof har da ret. Livet er bestemt ikke slut, bare fordi arbejdslivet er det. Da slet ikke, hvis man tilhører det bedre borgerskab med både havudsigt og vinkælder. Men hvis man ser denne her damebladsklumme forklædt som film, garanterer jeg, at man bliver gammel før tid.

Medv.: Kurt Ravn, Birthe Neumann, Marianne Høgsbro, Claus Flygare m.fl.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!