Legender leverer langt fra varen

Science fiction dramaet 'Hotel Artemis' med bl.a. Jodie Foster og Jeff Goldblum lover desværre en del mere end det kan holde

Se traileren her:

'Hotel Artemis'. Instr.: Drew Pearce. 97 min. Premiere 26. juli i 54 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Anthony Hopkins har udødeliggjort den psykopatiske kannibal Hannibal Lecter. Foto: Topfoto Tæt på Hannibal Lecter: Historien om virkelighedens rædsels-læge

Præmissen er egentlig meget god. Vi skriver 2028 og Los Angeles bliver hærget af optøjer, efter at den eller de private ejere af byens vandforsyning har lukket for hanerne. 'Hotel Artemis' viser sig at være et meget privat hospital for kriminelle som bliver ledet af en drikfældig, traumatiseret og navnløs sygeplejerske spillet af Jodie Foster, der er sminket betydeligt ældre end hun er i virkeligheden.

På hotellet/hospitalet befinder eller indfinder der sig i løbet af natten en række suspekte skæbner, hvis liv (og måske død) flettes ind i hinanden. Der er bl.a. lejemorderen Nice (Sofia Boutella), bankrøverbrødrene Waikiki (Sterling K. Brown) og Honolulu (Brian Tyree Henry) og våbenhandleren Acapulco (Charlie Day) - her har alle kun navn efter det værelse de bor på, og der gælder kun en regel: Gæsterne dræber ikke hinanden.

Se også: Jodie Foster gift med Ellens eks

Hvorvidt det kommer til at holde stik, kan man jo så selv prøve at gætte på. Man skal i det hele taget gætte sig til meget her, for der synges ualmindeligt mange halvkvædede viser undervejs samtidig med at hovedsporene er dybt forudsigelige og ganske trivielle.

Man sidder faktisk med fornemmelsen af at 'Hotel Artemis' er blevet klippet voldsomt ned (den spiller kun 94 minutter), for efter en ganske lovende første halvdel jappes finalen af sted i en lind strøm af ikke synderligt ophidsende actionscener. Så også her er fremtiden fuld af vold. Ikke mindst da overmafiosoen The Wolf King aka Niagara (Jeff Goldblum) dukker op.

Filmanmeldelser - 8. jun. 2018 - kl. 01:21 Jurassic World: Åh nej ikke igen!

Der er også noget med en politikvinde, som pludselig dukker op og forsvinder igen uden rigtig at være blevet brugt til noget. Det samme gælder en fyldepen fuld af meget værdifulde diamanter. Og det er egentlig sjovt, at det er på manuskriptplanet, at 'Hotel Artemis' for alvor halter, for instruktøren og manuskriptforfatteren Drew Pearce er nok debutant i den første position, men har tidligere skrevet manuskripter til blockbustere som 'Iron Man 3' og 'Mission Impossible - Rogue Nation', så man skulle egentlig tro, at han havde bedre greb om den side af sagen.

Alle rollerne er også påfaldende tyndt underbyggede, og det er kun den garvede og knalddygtige Jodie Foster, der på trods formår at give sin karakter en form for tyngde. Hvorimod den eller ganske kompetente Goldblum ikke gør meget væsen af sig. Og filmens femme fatale, den førnævnte Nice, er nærmest parodisk ringe.

Se også: Medier: Jurassic Park-legende vender tilbage

'Hotel Artemis' er i den grad en film, der lover mere end den kan holde, hvilket er lidt irriterende, da man godt kan fornemme, at der et sted inde bag alle klicheerne ligger kimen til noget langt bedre end det her foreliggende resultat.

PS. Hvis man kigger godt efter, dukker Father John Misty op som gangster undervejs .

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere