Lunken Elton John: Sex, coke og alkohol

'Rocketman' nøjes desværre med at fortælle legendens historie i farverige overskrifter

Se traileren her:

'Rocketman'. Instr.: Dexter Fletcher. 121 min. Premiere 29. maj i 108 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Sådan modtog anmelderne Elton John

Instruktøren Dexter Fletcher var manden, der blev hevet ind til at færdiggøre Freddie Mercury-filmen 'Bohemian Rhapsody', og den blev som bekendt en  stor succes ved billetlugerne, så han har fået lov til at være med fra starten på denne autoriserede (hovedpersonen er selv producent) filmversion af Elton Johns liv og musik. Fortalt så alle kan være med.

Formmæssigt ligner den mere en Broadway-musical end en traditionel portrætfilm, og er bygget op omkring 20 af Elton Johns mest populære sange - primært fra de gyldne år i 1970'erne - som kommenterer og fortæller historien om Johns karriere og excesser, der er formet som en række tilbageblik, der tager afsæt i en række AA-sessioner, som John gennemgår i et (vellykket, skulle det vise sig) forsøg på at få styr på sit misbrug - af alkohol, kokain, medicin, shopping, sex og bulimi plus det løse. 

Se også: Elton Johns røde raket skal sælges

Det er måske ganske naturligt, at en film om den flamboyante Elton John sætter fuld tryk på farveladen med kostumer, dansere, kor, stort orkester og hele pivetøjet, men det bliver ærlig talt også noget trættende i længden. Hvis man er den krakilske type, kunne man måske også blive lidt irriteret over filmens noget alternative forhold til kronologien i Elton Johns værk. Hvilket i øvrigt også gjorde sig gældende i 'Bohemian Rhapsody'.

Det havde måske været til at leve med, hvis ikke psykologien havde været så enstrenget, som tilfældet er. Historien er kort og godt den, at både Elton Johns karriere og de efterfølgende udskejelser er et resultat af, at den lille dreng Reginald Dwight ikke fik kram nok af sin far og opmærksomhed nok fra sin mor. Det er der måske nok noget om, men sandheden er nok mere kompleks end som så.

Samfund - 23. nov. 2018 - kl. 19:15 Viral julereklame til 420 kr. efterlader seerne i tårer

Der bliver i det hele taget ikke brugt megen tid på den skabende del af Johns virke, ej heller på magien i det tætte parløb med tekstforfatteren Bernie Taupin - de er åndelige 'brødre', og det er så ligesom dét - og filmen er konstant så forhippet på at komme videre til det næste gennemkoreograferede stykke ekstravaganza, at de mellemliggende scener med 'rigtigt' skuespil virker nærmet komisk stive og utroværdige.

Skuespillerne - inklusive Taron Eggerton som Elton John - gør, hvad de kan med det dramatisk gumpetunge manuskript, men det er ikke meget. Og sangsekvenserne ligner med alt for få undtagelser en knap så fantasifuld udgave af noget Baz Luhrmann kunne have fundet på i løbet af en en fridag.

Holdet bag 'Bohemian Rhapsody' blev kritiseret for at nedtone Freddie Mercurys homoseksualitet. Det er ikke tilfældet med 'Rocketman', om end alt holdes på den pæne side af censuren.

Se også: Popgigant til Royal Arena to gange

Sangene er der som bekendt intet at udsætte på, og det er da også dem, der knebent hiver 'Rocketman' ind over målstregen, men de havde ærlig talt fortjent en mere begavet ramme. Hvis man ønsker at se en musical om Elton Johns liv i tabloide overskrifter, så er 'Rocketman' nok lige sagen. Vil man bare et enkelt lag længere ned i musikken og manden (eller rettere sag mændene), der skabte den, må man ty til andre kilder.

Filmen reducerer faktisk Elton John til en selvoptaget, selvmedlidende spradebasse (dog ikke uden en vis selvironi), hvilket er lidt sært, da pladerne (især fra første halvdel af halvfjerdserne) jo afslører meget mere end det. Eksempelvis en af sin tids allerstørste sangskrivere, som selv filmens lidt bovlamme arrangementer ikke kan holde nede. Heldigvis.

Medv.: Taron Egerton, Jamie Bell, Richard Madden, Bryce Dallas Howard m.fl.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere