Meryl Streep som rockbitch

Den 66-årige skuespiller spiller både guitar og synger i ny film

Se traileren til 'Ricki and The Flash' her:

 
'Ricki and The Flash'. Instr.: Jonathan Demme. Premiere 3. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

66-årige Meryl Streep har efterhånden bevist, at hun kan det meste, og sørme om hun ikke i ’Ricki and The Flash’ viser at hun både kan synge og spille elektrisk guitar. Hun giver den med bravour som den aldrende, Obama-hadende rockbitch Ricki Rendazzo (der egentlig hedder Linda), som i sin tid forlod mand og tre børn for at følge drømmen at at blive noget ved musikken.

Hun er endte i et barband (om end et ganske kompetent af slagsen, der tæller Rick Springfield, Neil Young-bassisten Rick Rosas og Funkadelics Bernie Worrell), der gør det i coverversioner, og må supplere indkomsten i det lokale supermarked.

Se også: Meryl Streep: Vi er det perfekte 'mærkelige par'

Pludselig ringer eksmanden (en også fremragende Kevin Kline) og fortæller at deres datter (spillet af Streeps datter i virkeligheden, Mamie Gummer, der viser, at talent kan være arveligt) har fået et mentalt sammenbrud i kølvandet på en skilsmisse.

Ricki drager hjem til forstæderne for første gang i mange år, og det er i de både pinlige og rørende familiesener at ’Ricki and The Flash’ har sin primære substans. Ikke fordi der er en eneste original tanke i dem, men fordi de er så forbandet velspillede.

Se også: Film om Margaret Thatcher er middelmådig

Hvilket i det hele taget er filmens absolutte fortrin. For som historie er den ikke meget bevendt og kan ikke helt finde ud af, hvad ben den skal stå på. Den ender derfor som en sær blanding af familiedrama og musikfilm, og selv om instruktøren Jonathan Demme er en mester ud i koncertoptagelser, så er Ricki and The Flash altså heller ikke mere spændende som band, når man først er færdig med at nyde Streep som Bonnie Raitt-klon.

Se også: Familiens hemmeligheder

Man er med andre ord ikke meget klogere på noget som helst, når man forlader biografen, men man har været i ganske godt selskab undervejs. Ingen tvivl om det. Og så er det rart at se en ældre, kvindelig skuespiller få al den plads hun behøver for at folde sig ud. Det sker ikke hver dag i Hollywood.

 

3 kommentarer
Vis kommentarer