'Norskov' er dræbende kedsommelig

TV2's nye politidrama er omtrent lige så spændende som en daggammel vejrudsigt

Thomas Levin og Mathias Käki Jørgensen kan ikke stille meget op med deres svagt skitserede roller. (Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2)
Thomas Levin og Mathias Käki Jørgensen kan ikke stille meget op med deres svagt skitserede roller. (Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2)

 
'Norvang'. afsnit 1-3. TV2, 21. september (afsnit 1.)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

TV-2 forsøger igen at give DR kamp til stregen, som leverandør af kvalitetsserier til folket i den bedste sendetid.  Denne gang med politidramaet ’Norskov’, som næsten kun kan blive en fremgang i forhold til tv-stationens seneste forsøg med den genre, ’Den som dræber’, der mildest talt ikke var særlig vellykket og blot fik lov til at køre en enkelt sæson.

Vi kan med det samme slå fast, at ’Norskov’ ikke satser på heftigt tempo og larmende action, men snarere fokuserer på det menneskelige drama, som det udspiller sig i en ambitiøs by i provinsen, hvor alle (næsten) kender alle. I centrum står politimanden Tom Noack (Thomas Levin), der hentes hjem til byen efter et par årtiers fravær for at rydde op i byens narkomiljø og forbedre imaget udadtil i forbindelse med lanceringen af et storstilet byggeprojekt på havnen, som skal være den fiktive nordjyske by Norskovs vej ud af krisen.

Vagthund Ny TV2-dramaserie lagt på nettet  

Det fører ham tilbage til de to ungdomsvenner Casper (Jacob Hauberg Lohmann) og Martin (Claus Riis Østergaard), der er blevet henholdsvis storentreprenør og borgmester – sidstnævnte er endvidere også Toms svoger. Der er (selvfølgelig) også noget med en gammel kæreste, som er faldet tilbage i narkomisbrug og dør som følge deraf allerede i første afsnit. Hendes 17-årige, ishockey-spillende søn Oliver (Mathias Käki Jørgensen) kommer dog til at fylde en del i de kommende afsnit. Og hvem mon der er hans far?

Der er med andre ord gode rammer for både at skabe et element spændende politidrama samt en historie om menneskelige relationer tilsat lidt lokalpolitisk, nepotistisk fnidder. Lige som det også umiddelbart er et friskt pust, at rollerne er besat af om ikke nye så i hvert fald lidt mindre slidte ansigter.

Se også: TV 2's nye politidrama rykker ind i Frederikshavn  

Desværre er resultatet blevet dræbende kedsommeligt.   Nu har jeg smugkigget og set de tre første afsnit, og kan konstatere, at selve krimiplotttet (der vidst i bedste ’The Wire’-stil vil følge narkoens vej fra gadeplan og længere op i systemet, hvor der tilsyneladende er kommet nye spillere på banen) er stort set ikke-ekisterende, og selv om skuespillerne såmænd gør hvad de kan, er deres figurer enten for svagt skitserede eller for stift stiliserede til for alvor at fange interessen, og selv om der er flotte oversigtsbilleder fra Norskov (virkelighedens Frederikshavn) er den som miljø- og tidsbillede også sært anonym.

De blot 40 minutters spilletid pr. afsnit føles faktisk betydeligt længere. Der er med andre ord ikke så meget at komme efter, og med mindre niveauet løfter sig betragteligt undervejs, tror jeg ikke meget på en sæson to bliver realiseret.

DR har på søndag premiere på tredje sæson af ’Broen’. De behøver vist ikke frygte den nye konkurrent.

Hovedforfatter: Dunja Gry Jensen. Konceptuerende instruktør: Louise N. D. Friedberg. Medv.: Thomas Levin, Jacob Hauberg Lohmann, Martin Kierkegaard, Mathias Käki Jørgensen m.fl.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen