Ny 'Fast and Furious': Skamløst

Parret Hobbs & Shaw fra den afsindigt populære serie har fået deres egen film, og det gør ikke noget

Se traileren her:

'Fast and Furious: Hobbs and Shaw'. Instr.: David Leitch. 135 min. Premiere 1. august i 89 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

'Fast and Furious: Hobbs & Shaw' er ikke den niende film i den yderst populære drengerøvsserie - den kommer til maj næste år - men en såkaldt spin-off, der, som titlen antyder, fokuserer på to af karaktererne, Luke Hobbs (Dwayne Johnson) og Deckard Shaw (Jason Statham), der blev introduceret i henholdsvis kapitel fem og kapitel syv af den adrenalinpumpende saga.

Filosofien synes mestendels at være: Hvorfor nøjes med at tjene penge på en serie, når man kan tjene penge på to? Men selv om det er skamløst kommercielt, kan det jo godt være stærkt underholdende - og det er det.

I en rørende trailer fortæller familie, venner og kolleger om Paul Walkers liv. (Foto: AP) Intl. kendte - 27. jul. 2018 - kl. 17:55 'Jeg er Paul Walker': Rørende trailer til ny film om 'Fast and Furious'-stjernen

'Fast and Furious' er jo en af de (få) serier, som faktisk er blevet bedre med tiden, hvor især sekseren og syveren var i topform. Og denne nye installation kommer såmænd også glimrende fra start. Og man behøver ikke at have set de foregående, for at være med her.

Har man dog det, vil man måske huske, at Hobbs og Shaw ikke just er perlevenner, men tingene udvikler sig selvfølgelig således, at de er nødt til at bilægge stridighederne og stå veltrænet skulder mod skulder for at bekæmpe fjenden. Sidste gang var det noget med en atomtrussel, der truede verdensfreden - denne gang er det en ondsindet virus.

'The Hurricane Heist' er så fuld af kortslutninger, at det får sin egen absurde fascinationsværdi. Foto: UIP Filmanmeldelser - 30. maj. 2018 - kl. 22:44 Katastrofalt underholdende kup

Hvorfor eller præcis hvordan bliver der ikke gjort nærmere rede for, men nu har det heller aldrig været studenterhuen, der har fyldt mest i dette univers. Historien - eller hvad vi nu skal kalde det - er primært en undskyldning for at fyre så mange slagsmål og actionscener af i så højt et tempo som muligt. Er man ikke indforstået med den præmis, skal man nok indløse billet til en anden film.

Der er dog skruet lidt op for humoren her i forhold til hovedserien, lige som man forsøger at udbygge personernes baggrund. Vi hører mere til Hobbs' datter og møder sågar den familie - på Samoa (hvor Johnson i øvrigt selv stammer fra) - som han ikke har set i mere end 20 år. I otteren mødte vi Shaws mor - spillet af ingen ringere end Helen Mirren - og hun er også med denne gang, hvor vi tilmed stifter bekendtskab med hans søster Hattie (Vanessa Kirby) i en central rolle.

Jason Statham og Dwayne Johnson edr igen oppe at toppes i 'Fast and Furious 8'. Foto: UIP Filmanmeldelser - 13. apr. 2017 - kl. 10:03 'Fast and Furious 8': Det bliver vildere og vildere

Superskurken var sidst en cyberterrorist spillet af Charlize Theron, men hun afløses denne gang af en blanding af menneske og robot i Idris Elbas skikkelse, og så er der af uransagelige årsager en masse henvisninger til 'Game of Thrones', men det skal man vist ikke tænke så meget over.

Man behøver i det hele taget ikke tænke så meget her, men blot lade sig rive med af løjerne og blive imponeret over, hvor mange forskellige måder man kan tæve hinanden på og hvordan man kan blive ved med at lave variationer over den klassiske biljagt. Man har tydeligvis ikke været tynget af et skrabet budget - tværtimod.

Så nej, stor filmkunst er det bestemt ikke, men har man lyst til en gang larmende og uforpligtende sommersjov, så bliver det ikke meget mere veloplagt end her - om end man godt kunne have skåret lidt i de 135 minutters spilletid. Så meget har man trods alt heller ikke på hjerte.

Med.: Dwayne Johnson, Jason Statham, Vanessa Kirby, Idris Elba m.fl.

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere