Øv!: Endnu en mislykket film baseret på et computerspil

Heller ikke med 'Assassin's Creed' lykkedes det at skabe en overbevisende historie baseret på et spilunivers

Se traileren her:

'Assassin's Creed'. Instr.: Justin Kurzel. 116 min. Premiere 5. januar i 71 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er forståeligt, at mange er faldet for fristelsen til at basere en film på et computerspil, da man får både karakterer (af en slags), et univers og ikke mindst en (stor) målgruppe serveret på et digitalt sølvfad. Det er dog endnu ikke lykkedes af få noget for alvor seværdigt ud af forsøgene. Vi nævner i flæng rædsler som 'Mortal Kombat',  'Tomb Raider', 'Hitman', 'Resident Evil', 'Max Payne' samt sidste års massivt lancerede 'Warcraft'. Men listen er meget, meget længere.

Men der var da en eller anden form for håb om, at aktuelle 'Assassin's Creed' kunne vende den uheldige tendens. Blandt andet fordi opgaven var lagt i hænderne på den australske instruktør Justin Kurzel, der i 2015 lavede en på en gang tro og original filmatisering af Shakespeares 'Macbeth', men ikke mindst fordi det var lykkedes ham at overtale den films hovedrolleindehavere - Michael Fassbender og Marion Cottilard - til at gentage samarbejdet her. Og når rollelisten så også tæller navne som Jeremy Irons, Charlotte Rampling og Brendan Gleeson, kunne man jo godt tillade sig at skrue forventningerne lidt i vejret.

Filmanmeldelser - 26. maj. 2016 - kl. 08:11 'Warcraft' er fantasy for neandertalere

Men holder det så? Både ja og nej. Desværre mest det sidste. Der er ingen tvivl om, at ambitionsniveauet (og budgettet) er større end vanligt, og den tekniske side af sagen er mere end i orden. Ingen tvivl om at alle fra programmører til kostumedesignere og scenografer har haft en fest. Og skuespillerne gør da også, hvad de kan. Det er dog ikke særlig meget. For igen halter det gevaldigt på manuskriptsiden.

Heller ikke denne gang er det lykkedes at skrive en blot nogenlunde sammenhængende og interessant fortælling eller skabe nogle vedkommende figurer ud fra forlægget, hvilket man så forsøger at skjule med nogle alenlange, larmende actionsekvenser, der da er skruet ganske fermt men også uhyre ensformigt sammen. Der er sjældent noget lighedstegn mellem et voldsomt dødstal og høj underholdningsværdi - det er snarere lige modsat. Og nej, det bliver ikke mere dybsindigt af, at Fassbender har iført sig det samme lidende ansigtsudtryk gennem hele affæren.

Kemien mellem Brad Pitt og Marion Cottilard er nærmest ikke-eksisterende i 'Allied'. Foto: UIP Filmanmeldelser - 24. nov. 2016 - kl. 08:19 Ingen kemi mellem Brad Pitt og Marion Cotillard

Uden at skulle komme nærmere ind på historien - der er en slags halvkvædet science fiction udgave af Dan Brown på turbo - følger vi kampen mellem assassinerne og tempelridderne i  både nutidens Californien, Madrid og London samt (især) 1400-tallets Andalusien med morderen/krigeren Carl Lynchs/Aguilars (Fassbender) - der ikke optræder i spillene - jagt på Paradisets Æble, der angiveligt indeholder den genetiske kode til menneskets fri vilje, som omdrejningspunkt.

Og nej, det giver heller ikke megen mening i biografen, selv om man vælger at gå ind på de  - lad os bare sige fantasifulde - præmisser. Til gengæld giver det anledning til en masse middelaldermystik, småfilosofisk/religiøs mumbo jumbo og diverse konspirationsteorier tilsat lidt banal kulturkritik. Samt en masse slagsmål. Selv om det da er interessant, at muslimerne for en gangs skyld er 'de gode'. Om end man altså lader helten fremstille af en tysk-irsk skuespiller. For nu at være på den sikre side.

Foto: 20th Century Fox. Filmanmeldelser - 18. maj. 2016 - kl. 19:46 Anmeldelse: X-Men holder hele vejen

Så selv om der så absolut findes langt værre spilfilm derude, er 'Assassin's Creed' heller ikke synderligt overbevisende. Vi har med andre ord endnu til gode at opleve en vellykket film baseret på et computerspil. Men det kan selvfølgelig komme med den toer, der allerede er lagt op til her. Om end jeg tvivler stærkt.  

Medv.: Michael Fassbender, Marion Cottilard, Charlotte Rampling, Jeremy Irons m.fl. 

82 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere