Portræt af ikonisk rocksanger: For slapt!

Freddie Mercury-filmen 'Bohemian Rhapsody' ligner desværre resultatet af en endeløs række kompromisser

'Bohemian Rhapsody'. Instr. Bryan Singer. 134 min. Premiere 1. november i biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Queen-ikons dobbeltgænger afsløret: Se billedet

'Vi følger ikke formlerne' siger guitaristen Brian May fra Queen et sted i filmen 'Bohemian Rhapsody', som skal forestille at være et portræt af bandets flamboyante frontfigur Freddie Mercury, der som bekendt døde af aids-relateret sygdom i november 1991 blot 45 år gammel.

Det er dog lige præcis, hvad filmen gør på nærmest søvngængeragtig facon. Den reducerer en potentielt virkelig god historie til en række overflyvninger og punktnedslag i fortællingen med de obligatoriske lav- og højdepunkter, så den ender med at blive nogenlunde lige så firkantet og livløs som en af de der 'tegn efter tal'-figurer.

Denne mand kan spille den ’ondeste’ rockguitar. Navnet er Jamie Humfries, og han har spillet i Queen-veteranen Brian Mays band i flere år. Derudover har han lavet ’We will rock you’ i 12 forskellige opsætninger, så han kender sine Queens-riff – i hvert fald nok til at sende ’We are the champions’ ud over rampen. I rammefortællingen for musicalen ser vi her rockens genfødsel, og i den røde spot på sidelinjen står hippien (Niels Olsen) og krigeren Britney (Joey Moe) og jubler. Humfries er bosiddende i Stockholm og svensk gift. Han kalder sin familie for ’svenglish’. Foto: Stine Tidsvilde Kendte Kæmpe fotoserie: Kom med bag kulisserne til det store Queen-brag

Den konservative form kan selvfølgelig også være et resultat af filmens lange og turbulente tilblivelse. Allerede i 2010 blev komikeren Sacha Baron Cohen ('Borat', 'Bruno' m.fl.) noget overraskende hyret til rollen som Mercury, men han forlod projektet igen i 2013 efter 'kreative uenigheder', som det så diplomatisk hedder, når man går og smækker med døren. I 2016 blev der så sat navn på instruktøren, Bryan Singer ('The Usual Suspects', 'X-Men'), der dog forlod filmen kort før deadline - af endnu uvisse årsager - som så blev afsluttet af den noget mere ukendte Dexter Fletcher.

I det officielle materiale om filmen er Singer stadig krediteret som instruktør, men det er altså en sandhed med visse modifikationer, og mon ikke det sidste ord hele vejen igennem har ligget hos filmens producenter, der bl.a. tæller de to tilbageværende Queen-medlemmer Brian May og Roger Taylor? Bare en tanke.

At man tilmed har et noget frit forhold til fakta - Mercury får her diagnosen aids op til filmens klimaks, som er den ikoniske optræden ved Live Aid i 1985, for at give den endnu mere pondus, men i virkelighedens verden skete det vist først et par år senere - havde man nok kunne leve med, hvis helhedsindtrykket havde været noget stærkere end tilfældet er.

INTL. MusikNYT - 10. mar. 2015 - kl. 18:16 Queen-hit udsat for tre friske tøser

Den egyptisk-amerikanske skuespiller Rami Malek gør det egentlig ganske overbevisende som Mercury, om end den tandprotese han er udstyret med for et gengive sangerens karakteristiske mundparti i den unge udgave får ham til at ligne et medlem af familien Simpson, men så snart moustachen bliver anlagt, er ligheden ganske slående.

Ikke mindst når han står på en scene er illusionen nærmest perfekt. Vokalmæssigt kan han (selvfølgelig) ikke hamle op med Mercury, og lydsiden i filmen består, når der synges, af en blanding af den rigtige Mercury, Malek og den canadiske sanger Marc Martel i et ikke nærmere defineret blandingsforhold.

Men ud over Malek er stort set alle andre roller i filmen enten ganske enstrengede eller reduceret til decideret statister, selv om Lucy Boynton kæmper bravt for at få en troværdig figur ud af Mary Austen, der først var Mercurys forlovede og siden livslange veninde.

Se også: Slambert stjal Queens show

Mercurys homoseksualitet og udskejende livsstil fornægtes bestemt ikke i filmen, men vises - nok af hensyn til den bornerte amerikanske censur - i den absolut stuereneste form, og man bliver på intet tidspunkt klogere på, hvad der egentlig drev ham helt derud på overdrevet. Ja, man kunne måske ligefrem argumentere for, at filmen nærmest sætter lighedstegn mellem hans homoseksualitet og hans hang til det selvdestruktive.

'Bohemian Rhapsody' fungerer altså klart bedst i de musikalske sekvenser, hvilket er lidt paradoksalt, for så kan man jo lige så godt ty til den ægte vare, og det er da også lidt sjovt at en film, der foregiver at være en hyldest til den utæmmede kreativitet, i den ligner resultatet af en endeløs stribe af regneark og kompromisser. Når man gerne vil gøre alle glade, er der sjældent nogen, der bliver det for alvor.

Medv.: Rami Malek, Lucy Boynton, Gwilym Lee, Ben Hardy m.fl.

29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere