Seks stjerner: Kom med til månen

Ved hjælp af enestående nyt arkivmateriale kommer dokumentaren 'Apollo 11' tættere på den første månelanding, end vi nogensinde har været før

Se traileren her:

'Apollo 11'. Instr.: Todd Douglas Miller. 93 minutter. Premiere 27. juni.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: 50 år efter tigerspringet: LEGO og NASA laver autentisk månelander

16. juli er det 50 år siden, at Apollo 11-raketten lettede fra jorden, hvilket betød, at Neil Armstrong 21. juli 1969 som det første menneske nogensinde satte sin fod på månen, og udtalte den sætning, der er så berømt, at den nærmest ikke behøves gentaget her, men vi gør det alligevel: 'Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden'.

Begivenheden er mildest talt velbeskrevet - både i fiktions- og dokumentarfilm. Sidste år fik vi eksempelvis Damien Chazelles glimrende 'First Man' med Ryan Gosling i rollen som Armstrong. Alligevel formår Todd Douglas Millers 'Apollo 11' at fremstå som noget af en åbenbaring.

Se også: USA var ikke først på Månen

Miller og hans hold har fået adgang til flere tusinde timers hidtil usete og uhørte film- og lydoptagelser, som de minutiøst har katalogiseret og digitaliseret. Det i sig selv må have været en gigantisk opgave.

Sidenhen har Miller så på virtuos facon klippet optagelserne sammen, så det vitterlig føles som om, man oplever det for første gang. Og jeg bruger med vilje ordet 'føles', for allerede i åbningssekvensen, hvor kæmpemaskiner ruller hen over Cape Canerval med Apollo 11 på ladet, er effekten nærmest chokerende. Billederne (og lyden) fremstår simpelthen så knivskarpe, som var de taget i går, hvilket alt andet lige, gør oplevelsen meget mere nærværende, end vi er vant til.

Månelandingen gik galt kort før Månens overflade. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 11. apr. 2019 - kl. 21:53 Første private månelanding nogensinde mislykket

I løbet af 93 bogstavelig talt bjergtagende minutter følger vi alle centrale trin i den ni dage lange mission. Optagelserne fra selve månen kan man ikke gøre så meget nyt ved, så det er nærmest dem, der gør mindst indtryk her. Et af de helt store scoop er de mange klip af tilskuere, der camperer eller holder  picnic i nærheden, så de kan følge begivenheden fra første parket. De er med til at give filmen en distinkt emotionel kerne.

Bortset fra nogle enkelte diagrammer undervejs og lidt underlægningsmusik benytter 'Apollo 11' sig udelukkende af arkivmateriale. Det vil sige ingen kommentarer, indskudte interviews eller lignende. Alligevel er man ikke et sekund i tvivl om, hvad der foregår. Ej heller, at der er tale om en enestående bedrift, hvad man så end må mene om USAs rumprogram.

Se også: Er aldrig gjort før: Kina sender raket afsted mod månens bagside

Jeg foreslår, at Apollo 11 straks bliver obligatorisk pensum i de ældste folkeskoleklasser. Ikke blot for sin historiske signifikans, men også fordi den på fornemmeste vis - fra John F. Kennedys tale til de mange anonyme teknikere i kontrolrummet bag deres primitive computere - viser, hvad vi mennesker i stand til at udføre sammen, hvis bare fællesskabet og visionen er stærk nok.

Det trænger vi i disse tider til at blive mindet om. 

 

Skræddersyet til Kuppelsal

Apollo 11 vises lige nu i Planetarium i København i en version, der er skræddersyet til den unikke kuppelsal med Nordeuropas største (1.000 m2) kuppellærred.

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!