Sexmonster spreder latterkramper i New York

Komikeren Amy Schumer leverer komik på første klasse i 'Trainwreck'

Se traileren til 'Trainwreck'

 
Trainwreck. Instr.: Judd Apatow. Premiere d. 10. september 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Et festfyrværkeri af grovkornede vittigheder og smågenial situations-komik ser dagens lys i den romantiske komedie 'Trainwreck'.

Den 34-årige amerikanske komiker Amy Schumer har selv skrevet manus, og det mærkes tydeligt, at hun brænder for at fyre sine replikker af med lige det ekstra punch, som gør, at man flere gange undervejs knækker sammen hulkende af grin.

Hun spiller hovedrollen som den potrygende og promiskuøse drukmås, der gør de mandlige hundehoveder omkring sig bløde i bolden.

Ansat som journalist på et mandeblad i New York får den dysfunktionelle vildbasse snart til opgave at begå et større portræt af den succesrige om end nørdede sportslæge Aaron (morsomt iscenesat af Bill Hader).

Amy Schumer på forsiden af GQ sammen med C-3PO. (Foto: GQ) Intl. kendte - 23. jul. 2015 - kl. 07:29 Topløs komiker i seng med Star Wars-robot

Over gennemsnittet
To forvirrede mennesker i en moderne storby ramler ind i hinanden, og sød musik opstår: Det har man set før, og skærer man Amy Schumers hovedhistorie helt ind til benet, ligner 'Trainwreck' da også ved første øjekast en ordinær komedie om singlepigen, der møder prinsen på den hvide hest. Men takket være en umanerlig veloplagt hovedrolleindehaver, der kan skrive skarptskårne, grænsesøgende replikker og skyde dem af sted med en overskudsagtig timing, er 'Trainwreck' simpelt hen en film, der på latter-barometeret ligger langt over gennemsnittet.

Både tid og penge er for en gangs skyld givet godt ud her.

Se også: Jeg sagde nej til Jon Stewarts job

Trainwreck. Instr.: Judd Apatow. Medv.: Amy Schumer, Bill Hader, Brie Larson m.fl. 125 min. Premiere d. 10. september 2015 i 41 biografer

4 kommentarer
Vis kommentarer