Sommerens mest ventede storfilm skuffer fælt

Christopher Nolans 'Tenet' er imponerende rent teknisk, men historien er en fis i en hornlygte

Se traileren her:

'Tenet'. Instruktion og manuskriot: Christopher Nolan. 150 min. Premiere 26. august i biografer landet over.

Se også: Hemmelig filmproduktion i Danmark ramt af indbrud

'Tenet' er uden tvivl sommerens suverænt mest ventede blockbuster. Ja, Christopher Nolans 11. spillefilm forventes nærmest at redde biografernes skæbne her i kølvandet på coranakrisen, som har betydet udskudte premieredatoer og stærkt faldende billetsalg.

Det vil da også være dejligt, hvis den kan få folk til at stå i kø ved billetlugerne, og jeg ville hjertens gerne have givet 'Tenet' mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Desværre er 'Tenet' langtfra nogen vellykket film. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det er Nolans hidtil svageste udspil.

Se også: Verdensstjerne på hemmelige optagelser i Danmark

Man må som altid beundre Nolans forsøg på kombinere det store Hollywood-udtræk med et hjernevridende plot og en ikke-lineær fortællestruktur. Ligesom han heller ikke er bleg for at tackle nogle af tilværelsens store eksistentielle og filosofiske spørgsmål. Men denne gang tenderer han næsten selvparodien i en fortælling, der er så snørklet, at det nærmest bliver komisk. Og det er bestemt ikke meningen, vi skal grine. For Nolan er som bekendt også en ganske selvhøjtidelig instruktør.

Når det funger bedst - som i eksempelvis 'Inception' fra 2010 - er der ingen, der laver film, som er så vilde, ambitiøse, bjergtagende og overrumplende som Nolan. Men denne gang ligner det mest distanceblændede blålys og oppustede floskler, der ikke bliver mere dybsindige af, at de tager sig selv så helvedes alvorligt.

Amy Adams spiller lingvisten Louise Banks i 'Arrival'. Foto: UIP Filmanmeldelser - 1. dec. 2016 - kl. 07:02 Filosofisk rumeventyr

Overraskelseselementet er som altid en stor del af fornøjelsen ved Nolans film, så jeg skal nok sige så lidt som muligt om den såkaldte handling. Men kan dog afsløre, at der er bud efter os fra fremtiden, og hele den nuværende menneskeheds eksistens er på spil.

Men så er det jo godt, at vi har en helt - i filmen blot kaldet Protagonisten, hvilket på almindelig dansk bare betyder hovedpersonen, der vil gøre alt for at redde os. Han spilles af den tidligere fodboldspiller John David Washington, der fik sit store gennembrud i Spike Lees 'BlacKkKlansman (2018), men her blot vandrer tomt stirrende rundt, som om han heller ikke kan finde hoved og hale i det hele. Robert Pattinson får heller ikke meget at gøre godt med på karakterfronten som hans sidekick Neil.

Det samme gælder Elizabeth Debicki som Kat, hvis egentlige funktion i historien fortaber sig i tågerne, mens Kenneth Branagh er en pinlig kliché som den onde russiske oligark, der har lavet en studehandel med fremtiden. Hvorfor bliver aldrig helt klart.

Se også: Filmikon: Jeg drak en flaske vodka om dagen

Og Michael Caine er vist mest bare med, fordi det skal han jo være i en Nolan-film.

'Tenet' er ikke tilfældigt et palindrom (det vil sige et ord, der staves ens forfra og bagfra), og Nolan leger her primært med vores tidsbegreb. Det vil sige, at vi indimellem oplever den samme scene både forfra og bagfra, samt at der godt kan optræde flere tidsniveauer i samme forløb.

Det kommer der selvfølgelig - det er trods alt Nolan - nogle yderst spektakulære billeder ud af, og 'Tenet' er hele vejen igennem yderst flot pakket ind. Men de store armbevægelser bruges til at for lidt her, og 'Tenet' virker så forhippet på ville imponere sit publikum, at den i store dele af forløbet helt glemmer at kommunikere med det.

Hvis nu sludderet blot havde været mere underholdende, havde man nok kunne bære over med det. Med de to en halv times spilletid - hvilket i Nolan-sammenhæng jo er ret beskedent - føles faktisk betydeligt længere. Så på¨den måde er tid selvfølgelig en relativ størrelse.

Medv.: John David Washington, Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Michael Caine m.fl

48 kommentarer
Vis kommentarer