TÅKRUMMENDE! Den mest mislykkede danske film i årevis

Mads Brüggers spillefilmsdebut er tåkrummende ringe

Se traileren her:

'Sankt Bernhard Syndikatet'. Instr.: Mads Brügger. 100 min. premiere 10. maj over hele landet.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

- Folk med danske rødder er ikke lige så åbenhjertige, men hos min svigerfamilie bliver man taget rigtig godt imod, siger 25-årige Sasha Klæstrup. Foto: Olivia Loftlund Kendte 25-årig superbabe fra Lolland: Derfor gifter jeg mig med en muslim

- Egentlig var det lidt svært at blive et kendt ansigt. Der er pludselig mange fordomme om mig som mor, fordi jeg har været i mange af bladene, fortæller Sasha Klæstrup - der ganske rigtigt er søster til Nikita med samme efternavn. Foto: Olivia Loftlund Kendte Hvis du troede Nikita Klæstrup var fræk - så dyrk lige hendes søster

Mads Brügger, Frederik Cilius og Rasmus Bruun har sammen skabt radiohistorie med satireprogrammet 'Den korte radioavis' - der i dag er blevet til 'Den korte weekendavis' - og Cilius' figur Kirstin Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er blevet en slags signatur for Radio24syv, hvor Brügger som bekendt er kanalchef.

Brügger har endvidere tidligere vist sig at være en yderst original og grænsesøgende dokumentarfilminstruktør og har i sin spillefilmsdebut allieret sig med manuskriptforfatteren Lærke Sanderhoff, der førhen har stået bag den sympatiske 'Klumpfisken' om kærlighed i udkanten.

Man kan med andre ord godt tillade sig at have visse forventninger til 'Sankt Bernhard Syndikatet', også selv om makkerparret Cilius og Bruun for nyligt skuffede fælt med teaterforestillingen 'Det skide show'.

Se også: Mediefænomenet Kirsten Birgit tiljublet

Filmen lanceres som en sort komedie. Og sort er den i hvert fald. Hvorimod komediedelen i sagens natur fordrer, at den også er morsom. Det er den ikke. Som i slet, slet ikke. Ikke engang på den ufrivillige facon.

Præmissen er ellers tilpas absurd til, at der godt kunne være kommet noget sjovt ud af det: To gamle Herlufsholmdrenge - den mislykkede Frederik, der angler efter sin fars anerkendelse, og den undseelige, dødssyge millionærarving Rasmus - får den idé, at de vil sælge sanktbernhardshunde til kineserne. Altså som kæledyr.

Så de drager i fællesskab med sanktbernhardshunden Dollar (ho ho) til Chongquing, hvor de skal prøve at finde investorer til projektet. Filmen rummer en del elementer, som ikke passer ind i den officielle kinesiske kulturpolitik, så den er optaget uden myndighedernes viden med stor brug af improvisation, lige som de fleste medvirkende kinesere ikke vidste, at de var med i en spillefilm. Det kan muligvis være nogle af årsagerne til, at filmen aldrig samler sig til noget, der blot minder om et relevant plot eller i det mindste en underfundig anekdote. Tomheden er nærmest af larmende karakter.  

Tim Hinman (til venstre) og Krister Moltzen er mændene bag internetmagasinet Third Ear, der har lavet podcast siden dengang ingen anede, hvad det betød. (Foto: Peter Hove Olesen) Tips og guides 10 podcasts du bør lytte til

Der kunne muligvis være kommet en absurd og grotesk historie om diverse kulturelle misforståelser ud af hele setuppet - et anderledes dansk bud på 'Lost in Translation' - men 'Sankt Bernard Syndikatet' er i stedet endt som en dybt ligegyldig fortælling om to gennemført usympatiske og uvedkommende mænds forsøg på at score kassen via en god gammeldags blanding af fedt, flid og snyd. Mest det første og det sidste.

Der er intet menneskeligt forsonende eller tilnærmelsesværdigt interessant ved nogle af de medvirkende (det skulle da lige være hundene), og derfor ender miseren blot som en kynisk og kold udlevering af den menneskelige dårskab. Bortset fra, at det menneskelige mangler. Det er simpelthen for letkøbt, det her.

Jeg må blankt erkende, at jeg simpelthen ikke forstår, hvad jeg skal med dette makværk. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, det gerne vil fortælle mig. At forbrydelse betaler sig? At de dumme narrer de endnu dummere?

Det behøver jeg ikke gå i biografen for at erkende. Værst af alt er dog, at 'Sankt Bernhard Syndikatet' er en gennemført kedelig film. Den er blottet for humor, spænding, empati, indsigt, poesi, et skævt blik  eller noget som helst andet, der berettiger, at nogen bruger tid og penge på den. Det skulle da lige være fotografen Jonas Berlins flotte billedside. Men det er lige som ikke rigtig nok, når intet andet spiller.

Komik kan sagtens være tåkrummende på den gode måde. Men når komikken mangler, bliver det bare tåkrummende.

Jeg kan faktisk ikke mindes, hvornår jeg sidst har set så mislykket en dansk film. Det er selvfølgelig også en slags præstation. Måske ligefrem nok til at skaffe den kultstatus. Jeg tvivler dog.

Medv.: Frederik Cilius, Rasmus Bruun, Boyang Li, Liu Chonghua m.fl.  

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!