Total deroute får fire stjerner: Dansktopstjernens kæmpe nedtur

'Så længe jeg lever' er Ole Bornedals bedste film i umindelige tider - ikke mindst på grund af Rasmus Bjerg

'Så længe jeg lever'. Instr.: Ole Bornedal. 109 min. Premiere 8. marts i 121 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det kan egentligt undre, at der ikke er lavet en film om John Mogensen før nu. Historien er jo både god og tragisk, og Mogensen var og er en populær sanger med et stort publikum i stort set alle afkroge af befolkningen. På den anden side kan man glæde sig over, at det først er sket nu.

Ellers ville 41-årige Rasmus Bjerg ikke have fået rollen som Mogensen. Og han er og bliver filmens helt store clou. Bjerg leverer simpelthen sit livs hidtil bedste professionelle præstation i 'Så længe jeg lever'. Han ligner John, og han synger måske ikke helt lige som ham, men tæt nok på til, at man køber illusionen.

Men først og fremmest er det tydeligt, at han investerer sig selv hundrede procent i rollen - dedikationen er simpelthen decideret ærefrygtindgydende - og der skal vist ske noget helt epokegørende, hvis ikke Bjerg løber med et par statuetter, når det danske filmår 2018 engang skal gøres op.  

Både den debuterende Alexander Magnussón og den rutinerede Rasmus Bjerg leverer gode figurer i 'Jeg er William'. Foto: SF Film Filmanmeldelser - 20. dec. 2017 - kl. 17:27 Sensation: En vellykket dansk familiefilm

Rollen som Ruth - John utroligt tålmodige kone - spilles af Helle Fagralid (der sjovt nok også er instruktørens kone), og hun gør det såmænd glimrende lige som resten af det righoldige persongalleri, men det er og bliver Bjergs film. Og så selvfølgelig Ole Bornedals.

Bornedal indleder filmen med et Kirkegaard-citat, der anslår tonen i filmen an. Som er det velkendte billede af en martret og selvdestruktiv kunstner, hvis lidelser udmønter sig i en kunst, som vi andre måske har mere glæde af end kunstneren selv. Og selv om det ikke just er en synderligt original vinkel, er det nok heller ikke helt galt afmarcheret i John Mogensens tilfælde. Det var ikke uden grund, at han døde blot 48 år gammel 10. april 1977.

Det ville selvfølgelig heller ikke være Bornedal, hvis ikke 'Så længe jeg lever' indeholdt nogle irriterende kunstgreb - ikke mindst de samtaler den oftest plørefulde Mogensen har med sit unge, vandkæmmede og noget mere samvittighedsfulde jeg spillet af Harald Kaiser Hermann. Her bliver psykologien så udpenslet, at det nærmer sig det ufrivilligt komiske.

Se også: Rasmus Bjerg har igen hovedet oppe i egen røv

'Så længe jeg lever' er i det hele taget ikke en film, der gør det i det subtile, men det har jo heller aldrig været Bornedals adelsmærke. Så vi ser igen og igen scenen, hvor Mogensen i slowmotion dratter om på værtshuset Færgegaarden hjemme i Dragør, mens der så krydsklippes til centrale omdrejningspunkter i sangskriverens liv - både det private og det professionelle.

Fra tiden i drengekor over den store succes med Four Jacks, der blev afløst af flere års glemsel og fattigdom - hvor han bl.a. arbejde som hyggepianist i Sverige - indtil han i 1970'erne blev Dansktoppens ukronede konge, hvilket resulterede i endeløse, opslidende turneer på blokvogne rundt om i hele landet. Det mere end antydes, at impresarioen Eugen Tajmers ridt på guldkalven var med til at skubbe Mogensen ud over kanten, så det er måske derfor, at han som den eneste i omgangskredsen er skrevet om til den fiktive karakter Rost (fint spillet af Lars Ranthe)

Gennem hele karrieren var Mogensen plaget af uhæmmet præstationsangst, som i parløb med alkoholikerens bundløse tørst og et manisk arbejdsprogram altså endte med at tage livet af ham i en alt for ung alder. Han led desuden af, at han aldrig - i levende live - fik den kunstneriske  anerkendelse, han følte han havde fortjent. At mange af hans sange så sidenhen er blevet evergreens, kunne han jo ikke vide dengang.

Se også: Se den sjove video: Rasmus Bjerg vil være med i Gulddrengs boyband

Så det er på mange måder en klassisk kunstnerisk og ikke mindst menneskelig deroute - der også havde store omkostninger for hans nærmeste - som skildres i 'Så længe jeg lever', men bortset fra enkelte skingre toner og et par fodfejl, er nedturen klart en anbefaling værd. Tidsbilledet sidder også lige i skabet uden at være demonstrativt, men det er som sagt først og fremmest for Bjergs skyld, at man skal indløse billet. Så må man leve med Bornedals manerer.

Medv.: Rasmus Bjerg, Helle Fagralid, Bebiane Kreutzmann, Peter Mygind m.fl.  

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen