'Toy Story 4': Underholdning af den bedste slags

'Toy Story 4' er ikke endnu et mesterværk, men en værdig efterfølger til en af de store trilogier i filmhistorien

Se traileren til den 'værdige efterfølger. Video: Pixar.

'Toy Story 4'. Instr.: Josh Cooley. 100 min. Premiere 29. august landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Filmanmeldelser - 30. aug. 2018 - kl. 07:07 Utroligt: Endnu et pletskud fra Pixar

Bare lige for at få en ting helt på det rene: Jeg elsker 'Toy Story'. I min optik var det en af de bedste trilogier i filmhistorien, som i 2010 fik den optimale afslutning med den hidtil bedste film i serien, der, ud over at være på toppen rent kunstnerisk, også dramatisk set var det perfekte punktum.

Der var med andre ord ikke nogen god grund til at genoplive universet. Bortset fra den kommercielle grund, selvfølgelig.

Så det var med lidt bange anelser, at jeg satte mig til rette i mørket for at overvære 'Toy Story 4'. Heldigvis blev min skepsis hurtigt gjort til skamme.

Den danske 'Regndans'-skaber skabte også idéen til 'Cars'. Foto: All Over Press Kendte Jørgen fik idéen til kæmpe Disney-succes: Blev fyret og spist af med håndører

For godt nok er 'Toy Story 4' ikke et mesterværk på højde med forgængeren, men mindre kan bestemt også gøre det.

Veloplagt familieunderholdning med eksistentiel tyngde hænger trods alt ikke på træerne. Der skal alligevel et vist mod til at lave en animationsfilm med børnetække, som grundlæggende handler om at blive gammel. Eller i hvert fald om, hvad man skal stille op med sit liv, når der ikke længere er nogen, der har brug for en.

Woody og de andre elskelige legetøjsfigurer har - som vi så i treeren - skiftet ejer, og er nu efter trofast at have tjent Anders gennem en hel barndom i hænderne på Bolette.

Det betyder også, at Woody har mistet sin status som yndlingslegetøj, og er henvist til en plads i bunden af skabet. Men selv det tager han som vanligt med højt humør og masser af gåpåmod. 

Heller ikke denne gang lykkes det at gøre bilerne til troværdige karakterer. Foto: Disney Filmanmeldelser - 31. aug. 2017 - kl. 08:42 Pixar burde skamme sig: En lang legetøjsreklame

Han er ikke sådan at slå ned, og er i det hele taget den absolutte hovedperson her, hvor Buzz Lightyear og kompagni er reduceret til rene bifigurer.

Woody indtager troskyldigt rollen som tro væbner for Bolettes nye favorit, den hjemmeflikkede Gafli, der simpelthen ikke forstår konceptet legetøj og insisterer på at være skrald. Det kommer der en del sjov ud af.

Omdrejningspunktet er en familieudflugt til et tivoli, som er nabo til en marskandiser, hvor vi blandt andet møder den virkelig uhyggelige dukke Gabby.

Gabby og Woodys gamle flamme Bodil  har skabt sig en ny selvstændig tilværelse som kasseret legetøj. Mere skal ikke røbes her.  

'Emoji filmen' er præget af ventrehåndsarbejde. Foto: UIP Filmanmeldelser - 4. aug. 2017 - kl. 08:46 Ny familiefilm er en lang skamløs reklame

'Toy Story 4' er måske ikke helt på niveau med forgængerne, men er heldigvis meget mere end et unødvendigt appendiks. Og den kan, som de bedste af slagsen, fungere på mange planer, hvor alle aldersklasser (dog ikke de allermindste) vil få noget med hjem.

Den tager simpelthen både sin egen historie og sig selv alvorligt - uden at det går ud over morskaben. Og rent animationsmæssigt er der også tale om Pixar i det mest veloplagte hjørne.

Hvis man har muligheden, bør man selvfølgelig se den originale version, hvor Tom Hanks igen har sit livs bedste rolle som Woody, men er man af hensyn til børnene nødt til at tage den danske versionering, så går det også an, da dubbinginstruktøren Lars Thiesgaard igen har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og Preben Kristensen som altid er en veloplagt dansktalende Woody.

Jeg ånder lettet op.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!