Tv-stjerner i miljøkatastrofe

De danske science fiction film 'Qeda' kan ikke indfri sine egne ambitioner, men indeholder uforglemmelig billeder af København anno 2095

'Qeda'. Instr.: Max Kestner. 87 min. Premiere 16. november i 44 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Dokumentaristen Max Kestners første spillefilm 'Qeda' er en af dem man instinktivt har lyst til at rose højlydt. For det første fordi danske science fiction film ikke just hænger på træerne - den seneste af slagsen var vel Lars von Triers 'Melancholia' fra 2011, og den var jo ikke synderlig dansk - da den genre som regel er for dyr at arbejde med herhjemme.

Men også fordi ambitionsniveauet tydeligvis er til stede og både kan ses og høres. 'Queda' indeholder uhyggeligt flotte billeder af et oversvømmet København anno 2095, hvor fotografi, lyd og ikke mindst produktionsdesign går op i en højere enhed. Der er ikke voldsomt mange af dem - hvilket helt sikkert er et spørgsmål om budgetter - men dem der er, glemmer man aldrig. Slet ikke hvis man som jeg bor på Christianshavn   

Se også: Arvingerne-stjerne genopliver ungdomsdrømmen

'Qeda' rummer som de bedste science fiction film også nogle interessante filosofiske og eksistentielle spørgsmål til den tid vi befinder os i nu. Men der er desværre også noget, der ikke spiller helt - ikke mindst på manuskriptfronten, hvor både fortællingen og ikke mindst personkarakteristikken forekommer sært uudfoldet. Selv om Carsten Bjørnlund gør hvad han kan med materialet i den altdominerende dobbelte hovedrolle. Han har desværre bare ikke fået så meget at arbejde med.

Filmens brug af voice-over har også lidt karakter af en hovsa-løsning: Kan vi ikke vise, hvad der sker, kan vi i det mindste fortælle det.

Se også: 'Arvingerne': Det endte jo nærmest lykkeligt

Vi befinder os i filmens nutid som sagt i år 2095, hvor klodens øksystem er brudt sammen, hvilket bestemt ikke er noget usandsynligt scenarie. Havene er steget markant, naturligt ferskvand er forsvundet, og kloden hærges af saltstorme, sygdom og krige, mens størstedelen af både flora og fauna er udryddet.

Efterretningschefen Fang Rung (Bjørnlund) forsøger dog at rette op på katastrofen ved hjælp af en af de nu forbudte tidsrejser, hvor man som en såkaldt QEDA (Quantum Entangled Divided Agent), spalter sig i to personer, hvoraf den ene så kan bevæge sig i tid. Nærmere bestemt til København anno 2017, hvor han under navnet Gordon Thomas skal forsøge at redde forskeren Mona Lindkvists (Sofia Helin fra 'Broen') resultater inden de går tabt for eftertiden. Hun har måske nøglen til planetens overlevelse.

Fang mister dog den telepatiske kontakt med Gordon og må rejse efter ham, hvilket betyder, at begge hans alter egoer nu befinder sig i 2017. Det er selvfølgelig noget rod - og kan man i det hele taget ændre på fortiden uden at det får uoverskuelige konsekvenser for nutiden?

Se også: Bekræftet: TV-serien 'Broen' får en fjerde sæson

Der er som sagt meget at blive svimmel over og glæde sig over her, men som helhed forekommer 'Qeda' altså noget uforløst. Handlingen tangerer det jappede (spilletiden er på blot 87 min.), og vi når aldrig rigtig at lære nogen af de rudimentære personerne at kende så meget, at vi for alvor engagerer os i deres skæbner. Der kan selvfølgelig være en pointe i, at både Fang og Gordon fremstår som to halve mennesker, men alligevel...

Men hatten af for forsøget. Og fejlslagne eksperimenter kan ofte være de meste interessante. Så de fire stjerner gives primært for modet, viljen og intentionerne frem for det færdige reultat. Samt ikke mindst for billerne af den sunkne stad.

Medv.: Carsten Bjørnlund, Sofia Helin, Marijana Jankovic, Stina Ekblad m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen