Vild historie: Hofmarskalens far var spion og våbensmugler

Ny dokumentarfilm afslører, at den tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensens far levede et dobbeltliv som dansk opdagelsesrejsende og britisk agent

Se traileren her:

'Fædre & Sønner'. Instr.: Andreas Dalsgaard. 85 min. Premiere 6. juni i 52 biografer landet over.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Blatter og Putin spiller begge en rolle i den nye dokumentarfilm. Foto: AP Sport - 2. jun. 2018 - kl. 13:28 Opsigtsvækkende film: Rusland vandt den kolde krig om VM

Det er en ret vild historie instruktøren Andreas Dalsgaard fortæller i den aktuelle dokumentarfilm 'Fædre & Sønner'. Den afslører nemlig, at den tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christens far med meget stor sandsynlighed var britisk spion og våbensmugler.

Og Haslund-Christensens far - med fornavnet Henning - var heller ikke hr. Hvemsomhelst, men i sin tid en landskendt opdagelsesrejsende, der især var kendt for sine ekspeditioner til det ydre Mongoliet, hvorfra han grundlagde en af verdens største samlinger af mongolsk etnografika, der i dag kan ses på nationalmuseet og Moesgaard Museum.  

Se også: Ny dokumentar-film: Whitney Houston blev seksuelt misbrugt af kusine

'Fædre & Sønner' starter ellers intimt og uskyldigt nok som et portræt af filmproducenten Michael Haslund-Christensen og hans far Søren Haslund-Christensen, som netop har fået konstateret alzheimer, så hvis historien om den mystisk far/farfar Henning, skal huskes og fortælles, så er det altså nu.

Filmen bliver således en ganske rørende og i sig selv interessant beskrivelse af de tre mænds indbyrdes forhold som titlens fædre og sønner. Og lad os bare sige det sådan, at det ikke er en familie, hvor der sættes de store ord på følelserne. Man bider derimod tænderne sammen og passer sin dont. Men efterhånden som man får gravet sig ned i arkiverne - godt hjulpet af en engelsk historiker - eskalerer historien og bliver pludselig en geopolitisk spionthriller, der involverer både England, Nazityskland, Sovjetunionen samt Maos Kina.

Lizette Risgaard fører på alle planer selv ordet i 'Hjerter dame'. Foto: Doxbio. Filmanmeldelser - 1. maj. 2018 - kl. 16:40 Glædelig 1. maj! LO-zette må klappe i hænderne over tandløst portræt

Lad mig sige det sådan, at hvis det var noget man havde fundet på, ville de fleste nok nok have fundet det en kende for spekulativt, men 'Fædre & Sønner' har hele tiden fødderne solidt plantet i den såkaldte virkelighed, og blander ret elegant arkivoptagelser, interviews og road-movie i en fortælling, der både er dybt fascinerende rent historisk og stærkt vedkommende rent menneskeligt. Det er ikke nogen ringe bedrigt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere