Wow: Paprika Steen har lavet en øjeblikkelig juleklassiker

'Den tid på året' er noget så ekstraordinært som en vellykket og begavet folkekomedie, men det er ikke for børn

Se traileren her:

'Den tid på året'. Instr.: Paprika Steen. 101 min. Premiere landet over 8. november. Filmen en med i Biografklub Danmark.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Indgreb gik HELT galt for dansk stjerneskuespiller: - Mine øjne kan ikke åbne

Det er ikke nogen hemmelighed, at Parika Steen gennem efterhånden mange år har været en af landets ypperste skuespillere. Til gengæld har hun ikke haft en lige så sikker hånd med sine to første forsøg som instruktør, 'Lad de små børn...' (2004) og 'Til døden os skiller' (2007), men tredje gang er åbenbart lykkens gang, for 'Den tid på året' er noget så ekstraordinært som en vellykket dansk folkekomedie. Ja, jeg er ret sikker på, at vi har at gøre med en øjeblikkelig juleklassiker.

Eller folkekomedie er måske ikke den helt rette genrebetegnelse, for nok er 'Den tid på året' virkelig morsom, men den gør også nas, fordi den på elegant og satirisk vis udstiller den ofte hykleriske forestilling, vi kalder juleaften. Hvor alt skal være åh så hyggeligt og perfekt, men hvor der sjældent skal mange knækkede mandler til, før facaderne begynder at krakelere. 

Se også: Ekstra Bladets anmelder jubler: Ny tv-serie på højeste niveau

Vi befinder os hjemme i samtalekøkkenet hos Katrine (Paprika Steen) og Mads (Jacob Lohmann), hvis kernefamilieparadis som altid skal danne rammerne om juleaften. Der er stress på, som det hører sig til, men det skal nok gå alt sammen. Altså indtil gæsterne begynder at ankomme. De tæller Katrines pæstesøster Barbara (Sofie Gråbøl), der skal holde sin føre juleprædiken, og hendes mand Torben (Lars Brygmann), og to mere irriterende mennesker skal man lede længe efter.

Lige indtil man møder Katrine og Barbaras skilte forældre (Karen-Lise Mynster og Lars Knutzon), hvoraf den ene er mindst lige så bitter som den anden er selvoptaget og drikfældig. Læg dertil ;Mads' forældre og en række børn samt familiens sorte får Patricia(Patricia Schumann), der uanmeldt dukker op med sin nye kæreste og dennes datter.

Roland Møller og Linda P kæmper forgæves med det elendige materiale i den såkaldte komedie 'Undercover'. Foto: Scanbox Filmanmeldelser - 23. nov. 2016 - kl. 21:50 Makværk fra Casper Christensen

Så er der lagt i ovnen til en perlerække af pinagtige optrin, der ikke bliver mindre af, at en snestorm tvinger alle til at blive natten over...

Og selv om familien er i centrum, skal man endelige ikke foranlediges til at tro, at 'Den tid på året' er en familiefilm. Med mindre man ønsker at give de mindste traumer for livet. Til gengæld kan alle andre godt glæde sig til den store følelsesmæssige rutsjetur, der nok byder på en kliche eller to undervejs, men det bliver de ikke mindre sande af.

Foto: Linda Johansen Danske kendte - 17. okt. 2016 - kl. 14:06 Paprika om skilsmissen: Jeg brød fuldstændigt sammen

Jakob Weis' manuskript er er veloplagt, ramsaltet og skarpt, men aldrig unødigt ukærligt, Steen har instrueret med overskud og et godt blik for detaljen, og hele holdet spiller en vis legemsdel ud af bukserne. De ser simpelthen ud som om, at de har moret sig gevaldigt med alle fortrædelighederne, og det føles nærmest uretfærdigt at fremhæve nogen, men to mere indebrændte skikkelser end Karen-Lise Mynsters Gunna og Lars Brygmanns Torben støder man altså ikke på hverdag. Og Paprika Steen formår igen at samle alle trådene med sin småneurotiske men også oprigtig varme matriark.

Det er et stykke tid siden, at jeg har været så godt og sjovt underholdt af en dansk film, og jeg glæder mig allerede til at se den igen til næste år. Det kan sagtens gå hen at blive en tradition.  

Medv.: Paprika Steen, Sofie Gråbøl, Jacob Lohman, Lars Brygmann m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen