100 film-millioner tabt: Jelved godt tilfreds

Kulturministeren ser ikke noget problem i det danske system for filmstøtte

Marianne Jelved er godt tilfreds med filmstøtte-systemet i Danmark på trods af, at der over en periode på 10 år er endt mere end 100 millioner kroner i skraldespanden. (Foto: Polfoto)
Marianne Jelved er godt tilfreds med filmstøtte-systemet i Danmark på trods af, at der over en periode på 10 år er endt mere end 100 millioner kroner i skraldespanden. (Foto: Polfoto)

Ekstra Bladet kan i avisen i dag beskrive, at der i løbet af de seneste 10 år er blevet kanaliseret 105.000.000 - altså over 100 millioner - danske skattekroner fra Kulturministeriet via Det Danske Filminstitut direkte ned i skraldespanden.

Det viser en opgørelse som Kim Pedersen, der er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Råd for Spillefilm under Det Danske Filminstitut, har lavet, og som er blevet offentliggjort på Kim Pedersens blog på Filmmagasinet Ekkos i dag.

Pengene er i årene gået til en lang række filmprojekter, der har opnået offentlig filmstøtte, men som alligevel ikke har haft kvaliteten til at blive realiseret.

De mange penge er givet som enten manus- eller udviklingsstøtte - de to trin, som et filmprojekt normalt skal igennem, inden det kan opnå det tredje og endelige trin, produktionsstøtte, hvor de rigtig seriøse penge kommer på bordet.

Se også: Robertprisen: Og de nominerede er...

Undervejs i processen bliver kassen dog smækket i til en række af projekterne. Alligevel har de i den 10-årige periode nået at suge 104.893.660 kroner ud af statskassen.

Det har kulturminister Marianne Jelved (R), dog ikke noget problem med.

- Jeg mener, at det er ganske fornuftigt, som man gør i Danmark og andre nordiske lande at satse på udviklingsstøtte, som gør det muligt at standse filmprojekter, der ikke er bæredygtige, inden de opnår produktionsstøtte, skriver ministeren i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi taler om en periode på 10 år, hvor DFI i filmaftalen de sidste fire år har fået cirka 500 millioner kroner per år. Historien i det her er jo også, at der over 10 år netop kun er én film, der har modtaget produktionsstøtte og alligevel ikke er blevet til noget.

Den film, som kulturministeren henviser til, er 'Hannah Wolfe', der aldrig blev til noget, selvom den nåede at få udbetalt 3,8 millioner kroner i støtte fra DFI.

'Miraklet' fik 8,5 millioner kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut og blev også støttet af licenspenge via DR. Men kun 742 gad se den i biografen. (Foto: Zentropa) Kendte Fik 8,5 mio. kr. i støtte: Solgte kun 742 bio-billetter

Så længe udviklingsstøtten - altså støttekronerne inden produktionsstøtte - gives til kompetente projekter, ser Marianne Jelved ikke noget problem i, at der ikke er kommet noget ud af de over 100 millioner kroner.

- Som det gør sig gældende for al projektudvikling i offentligt og privat regi, vil der i sagens natur blive anvendt udviklingsmidler på projekter, som ikke realiseres. Det afgørende må være, at udviklingsindsatsen sker på et kvalificeret grundlag med klare succeskriterier, der kan danne grundlag for projekternes videre forløb i støttesystemet.

Se også: Glæd dig: 10 fede serier i 2015

I EKSTRA kan du læse meget mere om...

...hvem der modtager de mange støttekroner

...hvorfor en dansk instruktør ikke mener, at opgørelsen er retvisende

...hvad flere politiske partier mener om, at der ikke kommer noget ud af de mange støttekroner

...hvorfor både Danske Biografer og Det Danske Filminsitut mener, at støtten er nødvendig

Kendte Filmen er knækket: 100.000.000 direkte i skraldespanden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!