300 unge tyskere døde af mine-sprængninger ved den jyske vestkyst

Den danske filminstruktør Martin Zandvliet sætter fokus på en stort set ufortalt historie i sin nye film 'Under sandet'

En ung tysk soldat, der er ved at blive sindssyg, fordi han lige har set sin ven blive sprængt i stumper og stykker af en landmine, bliver trøstet af sin soldaterkammerat i den kommende danske film 'Under sandet' .(Foto: Nordisk Film)
En ung tysk soldat, der er ved at blive sindssyg, fordi han lige har set sin ven blive sprængt i stumper og stykker af en landmine, bliver trøstet af sin soldaterkammerat i den kommende danske film 'Under sandet' .(Foto: Nordisk Film)

CANNES (Ekstra Bladet): Filminstruktøren Martin Zandvliet er  i oktober måned aktuel med sin nye danske film ’Under Sandet’, der sætter fokus på flere tusinde unge tyske soldater, der i 1946 lige efter besættelsen blev beordret til Danmark for at rydde hele den jydske vestkyst for miner.

- En mine er ikke beregnet til at slå ihjel. Men der var altså omkring 300 unge tyske soldater i alderen fra 15-20 år, der døde og ca. 500, der blev såret, da 2000 unge tyske soldater i 1946 blev beordret til Danmark for at rydde den jyske vestkyst for de mange tusinde miner, som tyskerne havde gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst under besættelsen af Danmark, siger filminstruktøren Martin Zandvliet til Ekstra Bladet, da vi møder ham i Cannes.

Udover Hollywood-filmen er Martin Zandvliet, der her ses sammen med sin danske producent Mikael Rieks, i oktober måned aktuel med sin nye danske film ’Under Sandet’, der sætter fokus på flere tusinde unge tyske soldater, der i 1946 blev beordret til Danmark for at rydde hele den jydske vestkyst for miner.(Foto: Stig Haaning) Filmnyheder - 18. maj. 2015 - kl. 05:28 Dansker laver storfilm med Hollywood-stjerne

Historien i hans nye film er stort set ufortalt. Der er kun skrevet en enkelt bog om emnet, og så er det nævnt kort i et par andre bøger.

- Selvfølgelig skulle tyskerne betale prisen for fem års besættelse af Danmark, og selvfølgelig skulle tyskerne selv rydde op efter sig og tage minerne op. Men behøvede mine-rydderne at være så unge, og behøvede man at gøre det så hurtigt. Og kunne man have gjort det på en mere forsvarlig måde. Det er de spørgsmål vi stiller med filmen, siger Martin Zandvliet, der tidligere har lavet de to danske film 'Apllaus' og 'Dirch'.

- Filmens emne passer godt til mig. Jeg bryder mig nemlig ikke om, når folk glorificerer sig selv hverken i amerikanske eller danske film. Jeg er træt af at se film om de gode modstandsfolk eller om hvor mange jøder, man reddede over til Sverige. Men det er min kæphest. Jeg kan bedst lide at beskrive bagsiden af medaljen.  Jeg vil gerne fortælle de historier, som ingen rigtig gider at beskæftige sig med, siger Zandvliet og tilføjer:

- Som menneske er jeg typen, der mener, at man kommer længst ved at se sine dæmoner i øjnene. Og fordi nogen har gjort noget ondt, skal man ikke nødvendigvis hævne sig.

(artiklen fortsætter under billedet)

Roland Møller spiller hovedrollen i 'Under Sandet' som den danske sergent Carl Leopold, der har kommandoen over de unge tyske soldater.(Foto: Nordisk Film)
Roland Møller spiller hovedrollen i 'Under Sandet' som den danske sergent Carl Leopold, der har kommandoen over de unge tyske soldater.(Foto: Nordisk Film)
 

Roland Møller i sit livs rolle
Den 43-årige skuespiller Roland Møller har hovedrollen i filmen som den danske sergent Carl Leopold Rasmussen, der har kommandoen over de

unge tyske soldater, mens Mikkel Boe Følsgaard spiller hans overordnede chef.

- Roland Møller, der tabte sig 22 kilo til rollen, leverer sit livs bedste præstation i den her film. Jeg har været virkelig glad for at have ham med. Han er fantastisk at arbejde sammen med, og vi er bedste venner nu, siger Zandvliet, der også castede 14 unge tyskere til rollerne som de unge tyske soldater.

Skuespilleren Louis Hofmann har rollen som den unge tyske soldat Sebastian, der har den bærende rolle blandt tyskerne.

- Karakteren Sebastian er en slags stille hjælper. Han er leder uden at ville være leder. Det er ham, der tager skraldet og tager alle udfordringerne på sig for hele flokken.

Optog filmen ved Oksbøl
Filmen handler på det konkrete plan om de tusindvis af miner, som tyskerne gravede ned i sandet. Hvordan har i egentlig lavet det i filmen?

- Vi har gravet huller og lagt miner ned og sat pigtråd op på stranden ligesom tyskerne gjorde det.  Og så har vi bygget kanoner i de gamle bunkers. Vi har jo optaget filmen ved et fuldstændigt fantastisk uberørt stykke Vesterhavs-strand ved Oksbøl. Det er det sidste rigtige stykke danske natur, hvis du spørger mig. Det er fuldstændig fantastisk, siger Zandvliet og tilføjer:

- Og alle eksplosioner i filmen er rigtige eksplosioner. De tyske drenge lærte gradvist at komme tættere og tættere på eksplosionerne. Det er lavet meget autentisk det hele.

Folk dør stadig som fluer af mine-sprængninger
Mine-sprængninger er stadig hamrende aktuel rundt omkring i hele verden, hvor soldater og nationer ikke har fået ryddet ordentlig op efter diverse krige. Det fortæller filmens producer Mikael Rieks om:

- På årsplan dør der stadig op mod 15000 mennesker om måneden ved mine-sprængninger rundt omkring i verden. Filmens tema er jo stadig uhyre aktuelt. Hvad sker der efter en krig, og hvad efterlader der. Og der efterlades altså stadig masser af land-miner efter krige i nyere tid.

- Vi håber på, at filmen får en stor international omtale på grund af det stadig aktuelle tema omkring efterladte land-miner. FN søger netop nu 18 millioner dollars i fondspenge til at støtte de forskellige minerydnings-programmer, der er i gang rundt omkring i verden, forklarer Mikael Rieks.

Martin Zandvliet(til højre), der her ses sammen med sin danske producent Mikael Rieks, er  i oktober måned aktuel med sin nye danske film ’Under Sandet’, der sætter fokus på flere tusinde unge tyske soldater, der i 1946 blev beordret til Danmark for at rydde hele den jydske vestkyst for miner.(Foto: Stig Haaning)
Martin Zandvliet(til højre), der her ses sammen med sin danske producent Mikael Rieks, er i oktober måned aktuel med sin nye danske film ’Under Sandet’, der sætter fokus på flere tusinde unge tyske soldater, der i 1946 blev beordret til Danmark for at rydde hele den jydske vestkyst for miner.(Foto: Stig Haaning)
 

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

1 af 3 Roland Møller spiller hovedrollen i 'Under Sandet' som den danske sergent Carl Leopold, der har kommandoen over de unge tyske soldater.(Foto: Nordisk Film)
2 af 3 Martin Zandvliet(til højre), der her ses sammen med sin danske producent Mikael Rieks, er i oktober måned aktuel med sin nye danske film ’Under Sandet’, der sætter fokus på flere tusinde unge tyske soldater, der i 1946 blev beordret til Danmark for at rydde hele den jydske vestkyst for miner.(Foto: Stig Haaning)
3 af 3 En ung tysk soldat, der er ved at blive sindssyg, fordi han lige har set sin ven blive sprængt i stumper og stykker af en landmine, bliver trøstet af sin soldaterkammerat i den kommende danske film 'Under sandet' .(Foto: Nordisk Film)
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere