80-årig dansk bonde hyldes i Berlin

Den økologiske landmand Niels Stokholm fik bøde af de danske myndigheder - nu hyldes han som biodynamisk helt i Berlin

Den 80-årige danske bonde Niels Stokholm står her ved den røde løber ved filmfestivalen i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Den 80-årige danske bonde Niels Stokholm står her ved den røde løber ved filmfestivalen i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)

BERLIN(Ekstra Bladet): Den 80-årige frie bonde Niels Stokholm er fast leverandør til Danmarks fornemmeste restaurant Noma og har leveret mad til både kronprins Frederik samt internationale regeringschefer ved en miljø-konference i København. Men på trods af det, har han haft økologi-kontrollen samt Natur og Erhversstyrelsen på nakken og har fået en bøde på 12.500 kroner.

Det skete blandt andet, fordi Niels Stokholm ikke ville bruge såkaldte drikke-kopper til sine køer, men i stedet foretrækker, at de drikker af et vandtrug. Niels Stockholm fik også påtaler, fordi han ikke ønskede at afhorne sine køer. Og myndighederne var også ude efter Niels Stokholm, fordi de mente, at han ikke havde strøet nok halm ud blandt sine køer. Det fik han dog senere en undskyldning for.

Kvittede ingeniør-job for at blive bonde
Igennem de sidste par dage er han imidlertid blevet hyldet som en biodynamisk helt her i Berlin som hovedperson i dokumentarfilminstruktøren Phie Ambos film 'Så meget godt i vente', der sætter fokus på den frie idealistiske biodynamiske bonde Niels Stokholm, der helt tilbage i 1975 kvittede sit job som forskningsleder på DTU for at blive økologisk bonde på Thorshøjgård ved Dronningmølle i Nordsjælland.

- Kontrollanterne fra myndighederne, der har besøgt min gård, arbejder udelukkende efter nogle faste regler, der skal overholdes. De lytter overhovedet ikke til, hvordan jeg mener, at køer skal behandles, siger Niels Stockholm, der driver sit røde malkekvæg på samme måde, som man gjorde det for hundrede år siden kombineret med sine egne individuelle ideer.

Hvordan har du det med den groteske modsætning, der ligger i , at du leverer varer til Danmarks mest kendte og respekterede restaurant Noma samtidigt med, at myndighederne mener, at du driver ulovligt landbrug på visse punkter?

Vi leverer kvalitet
- Det taler jo næsten for sig selv. Jeg er da stolt over at levere til Noma, men det handler lige så meget om, at Noma er med til med mine varer at gøre opmærksom på, at kvalitet og kvantitet er to vidt forskellige ting.  Og vi leverer kvalitet.

Hvad betyder opholdet her i Berlin for dig?

- Jeg føler, at det er min opgave at spille med. Det er et skridt på vejen til at udbrede vores budskab om det biodynamiske landbrug. Det har været glædeligt, at så mange mennesker er begejstrede for filmen. Jeg og min kone Rita har også lige været i Schweiz, hvor filmen er blevet vist to gange. Her var der biodynamikere fra 67 lande i hele verden, siger Niels Stokholm, der kæmper videre for sit røde malkekvæg i Dronningmølle.

 

 

 

 

1 af 4 80-årige Niels Stokholm i mere vante omgivelser sammen med en af sine elskede røde køer på sin gård i Dronningmølle.(Foto: PR Foto)
2 af 4 Niels Stokholm sammen med sin kone Rita. De havde myndighederne på nakken gennem længere tid. (Foto: PR Foto)
3 af 4 Nærbillede af Niels Stokholm i Berlin. En idealistisk bonde.(Foto: Christian T. Jørgensen)
4 af 4 Den 80-årige danske bonde Niels Stokholm står her ved den røde løber ved filmfestivalen i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen