96-årig overlevende fra 9. april fik stående bifald

Anders Justesen kæmpede mod tyskerne den 9. april 1940 - i går blev han hyldet ved galla-premieren på filmen '9.april'

96-årige Anders Justesen og Pilou Asbæk poserer her i Imperial-biografen sammen med to statister klædt som danske soldater fra 1940. (Foto: Mogens Flindt)
96-årige Anders Justesen og Pilou Asbæk poserer her i Imperial-biografen sammen med to statister klædt som danske soldater fra 1940. (Foto: Mogens Flindt)

Pilou Asbæk er sekondløjtanten, der sammen med et cykelinfanteri kæmper en forgæves kamp mod Hitlers tropper i Roni Ezras debutfilm '9. april'. (Foto: Kenneth Nguyen/ Nordisk Film) Filmanmeldelser - 11. mar. 2015 - kl. 22:03 Anmeldelse: Dansk krigsfilm sigter forgæves efter spænding

- Det er en kæmpe oplevelse at være her i København til premieren på filmen '9. april'. Og jeg er stolt over, at der nu er lavet en film om de kampe, vi havde mod tyskerne den 9. april 1940 for ca. 75 år siden.  Jeg skal se filmen nu for tredje gang, forklarede den 96-årige krigs-veteran Anders Justesen til Ekstra Bladet onsdag aften, lige inden han gik ind i Imperial Biografen sammen med filmens hovedrolleindhaver Pilou Asbæk.

Pilou Asbæk spiller i filmen '9. april' hovedrollen som sekondløjtnant Sand, der er er leder for en dansk cykel-afdeling af soldater, der kaster sig ud i nogle hårde kampe med den store moderne tyske hær, da de kører ind over grænserne i Sønderjylland for at besætte Danmark.

Efter filmen blev Anders Justesen hyldet af filiminstruktøren Roni Ezra og bedt om at stille sig op fra sit biografsæde, fordi han var lidt for gammel til at komme op på scenen. Og i den forbindelse fik den stolte Anders Justesen, der stammer fra egnen omkring Kolding, flere minutters stående applaus fra tilskuerne i Imperial-biografen.

Se også: På cykel mod verdens mest moderne hær

(artiklen fortsætter under billedet)

Filminstruktøre Roni Ezra, veteranen Anders Justesen og Pilou Asbæk.(Foto: Mogens Flindt)
Filminstruktøre Roni Ezra, veteranen Anders Justesen og Pilou Asbæk.(Foto: Mogens Flindt)
 

Nyt lykkeligt liv med en enke
I filmen '9. april' er en af de bærende karakterer menig Justesen bygget over virkelighedens Anders Justesen. Men i filmen dør Anders Justesen under en træfning med tyskerne i Haderslev.

Men Anders Justesen er altså i virkelighedens verden stadig spillevende og meget glad for sit liv.

- Jeg er dybt taknemmelig for mit liv netop nu. Jeg har nemlig en partner. Min kone døde for 15 år siden. Men så var der en enke, der var i samme situation, og så blev vi enige om at slå pjalterne sammen. Så jeg er en lykkelig mand, siger 96-årige Anders Justesen.

Min farfar blev anholdt af tyskerne
Pilou Asbæk var også stolt som en pave på Anders Justesens vegne og sagde til Ekstra Bladet:

- Men farfar Sigfred Petersen var en af de første, der blev arresteret af tyskerne den 9. april, fordi han arbejdede som motorcykelbetjent ved grænsen, og Anders var en af de første danske soldater, der kæmpede mod tyskerne. Og når man møder de herrer, der fortæller historierne om, hvordan det var at møde den tyske besættelsesmagt for 75 år siden, kan man ikke gøre andet end at lægge sig fladt ned og være taknemmelig for, at man har fået lov til at være med til at fortælle et stykke Danmarks-historie på trods af, at den er så dyster, siger Pilou Asbæk.

Hvordan tror du, at du selv ville have reageret, hvis du havde været dansk soldat den 9. april 1940?

- Jeg ville ønske, at jeg havde reageret lige som mange af veteranerne gjorde. Nemlig at tage imod udfordringen med oprejst pande og at jeg kunne tage en ordre for en ordre. Jeg er en del af en anden generation, hvor vi er blevet trænet til at stille spørgsmål til en ordre. Men ikke desto mindre har jeg også lavet en anden film med titlen 'Krigen', der kommer senere på året, der præcis handler om venskab og loyalitet og om, hvor mange ubehageligheder man vil gå igennem og stadig stå sammen, siger Pilou med henvisning til filminstruktøren Tobias Lindholms kommende film 'Krigen', der sætter fokus på den danske soldater, der er udstationerede i Helmand i Afghanistan.

Pilou Asbæk som sekondløjtnant Sand.(Foto: Anders Brohus) Filmnyheder - 17. jun. 2014 - kl. 15:16 Pilou: Min farfar blev anholdt af tyskerne

Jeg er patriot
Hvordan er det at lave de her krigsfilm?

- Jeg laver de her film, fordi det er fantastisk at være en del af de film og fordi jeg kan få mulighed for at møde en person som Anders Justesen. Og selvfølgelig fordi det er de film, der netop nu bliver lavet i Danmark. Jeg er stolt og glad. Jeg elsker Danmark. Jeg er patriot helt ind til knoglerne, siger Pilou Asbæk, der dog ikke selv har været soldat. Han tilføjer derfor:

- Det er nok derfor, at jeg føler, at jeg med filmene skal aftjene min værnepligt.

Pilou Asbæk i rollen som sekondløjtnant Sand i en scene fra '9. april.(Foto: Nordisk Film)
Pilou Asbæk i rollen som sekondløjtnant Sand i en scene fra '9. april.(Foto: Nordisk Film)
 

1 af 5 Filminstruktøre Roni Ezra, veteranen Anders Justesen og Pilou Asbæk.(Foto: Mogens Flindt)
2 af 5 Pilou Asbæk poserer for fotograferne.(Foto: Mogens Flindt)
3 af 5 Her ses Pilou Asbæk i midten sammen med alle de unge danske skuespillere, der spiller de unge soldater i filmen '9. april'.(Foto: Mogens Flindt)
4 af 5 Pilou Asbæk i rollen som sekondløjtnant Sand i en scene fra '9. april.(Foto: Nordisk Film)
5 af 5 96-årige Anders Justesen og Pilou Asbæk poserer her i Imperial-biografen sammen med to statister klædt som danske soldater fra 1940. (Foto: Mogens Flindt)
24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere