Ærlige Aalbæk afslører banal filmsmag

Filmproducent Peter Aalbæk er ikke hoppet med på 'Blade Runner'-vognen

Peter Aalbæks filmsmag er ifølge ham selv ikke sofistikeret nok til 'Blade Runner'-universet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Peter Aalbæks filmsmag er ifølge ham selv ikke sofistikeret nok til 'Blade Runner'-universet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Ryan Gosling spiller replikantjægeren K, der paraoksalt nok selv er replikant. Foto: UIP Filmanmeldelser - 5. okt. 2017 - kl. 00:05 Åbenbaring: 'Blade Runner 2049' er årets bedste film

Instruktør Ridley Scott kan ikke have været en alt for glad mand, da han i 1982 åbnede aviserne og læste anmeldelserne af sit stort anlagte og ekstremt ambitiøse science fiction-epos.

Los Angeles Times' kaldte den hånligt 'Blade Crawler' på grund af det adstadige fortælletempo, mens andre kritikere mente, der var alt for meget form på bekostning af indhold og tildelte filmen den nedladende genre 'science fiction-pornografi’.

Siden premieren har meget dog ændret sig. Tjekker man i dag lister over historiens bedste science fiction-film, er 'Blade Runner' nu som hovedregel at finde helt i top og overstråler dermed andre klassikere som 'Alien', 'Star Wars' og 'Rumrejsen år 2001'.

Harrison Ford og Ryan Gosling i 'Blade Runner 2049'. Foto: Warner Brothers
Harrison Ford og Ryan Gosling i 'Blade Runner 2049'. Foto: Warner Brothers

Godt for selvtilliden
Trods den efterfølgende æresoprejsning er lunke anmeldelser alligevel aldrig noget, man ønsker sig – heller ikke selv om det kan være med til at øge mystikken omkring en film og gøre den til kultklassiker, siger filmproducent Peter Aalbæk.

– Uanset hvad krukkede instruktører påstår, så er det da skønnest, at ens film får gode anmeldelser med det samme og øjeblikkeligt bliver en publikumsmæssig succes. Så er der de her ganske få ekstreme undtagelser, hvor film senere opnår stor succes og anerkendelse – og her må man sige, at 'Blade Runner' er et af de bedste eksempler, siger Peter Aalbæk og tilføjer:

– Det er nu ikke et håb, man efter man som mig har lavet flere end 200 film, klynger sig til. Det sker måske en enkelt gang i ens liv, hvis man er heldig. Vi vil helst have den umiddelbare succes. Det andet kommer altid for sent. Uanset hvor meget efterliv, en film får, så kan det ikke kompensere økonomisk for den medvind, man manglede fra starten. Det er godt for selvtilliden, men det tjener man ikke penge på.

Hvad er dit eget forhold til filmen?

– Den er jo fra min ungdom, hvor mit filmsyn blev dannet, men jeg var en af dem, der ikke kunne lide den, så jeg kan ikke påstå, at jeg så lyset før alle andre. Min personlige filmsmag er meget mere simpel og meget mere banal.

Harrison Ford i den originale 'Blade Runner'-film fra 1982. Foto: Warner Brothers
Harrison Ford i den originale 'Blade Runner'-film fra 1982. Foto: Warner Brothers

Musikvideo-æstetik
DR’s Troldspejlet-redaktør Jakob Stegelmann, oplevede heller ikke kærlighed ved første gennemsyn.

– Det virkede som en lidt for nem blanding af film noir og science fiction – mest på grund af Harrison Fords påklistrede og udskældte indre monolog, der jo også blev fjernet i senere udgaver af filmen, siger Stegelmann og sammenligner den på et enkelt punkt med ’Motosavsmassakren’:

– Der er film, der bliver udskældt, men alligevel bliver store klassikere. 'Motorsavsmassakren' er et godt eksempel. Anmelderne var dybt forargede og svinede filmen til, men den blev jo en klassiker.

Trods de indledende forbehold, så han alligevel filmen gentagne gange og blev langsomt, men sikkert fan.

– Den virkede lidt kitchet, når den skar tingene lidt for tydeligt ud i pap. Og så alt det der med lys gennem persienner. Den lignede jo mange måder en musikvideo, men man dvælede alligevel ved sekvenserne som noget æstetisk fantastisk. Jeg var lidt kold overfor den. Det tog lidt tid for mig at vænne mig til den, siger Jakob Stegelmann.

foto: Linda Johansen Tæt på Aalen: Hånden på hjertet - min løn er for høj

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen