Anmelderne er dybt uenige om dansk slavefilm

Der bliver givet alt fra to til fem stjerner til 'Guldkysten', der deler anmeldervandene

'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. (Foto: Martin Munch)
'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. (Foto: Martin Munch)

Den beskrives som underudviklet, udfordrende, banal, vovet og irriterende.

For anmelderne er splittede i vurderingen af Daniel Denciks 'Guldkysten', der har premiere 2. juli.

I god jord falder den hos Politikens anmelder Katrine Hornstrup Yde:

- Nogen vil kæmpe imod rusen og forsøge at fokusere på den banale historie og de simple karakterer. Andre vil hengive sig til det vanvid, som Dencik har ladet skylle ind over kysten og ind i vores mudrede erindring og (sorte) hvide samvittighed.

- Dencik har gjort et stilistisk vanvid ud af vores fortid, skriver hun og giver filmen fem ud af seks hjerter for det 'vildt vovede og udsyrede filmsprog', der adskiller sig fra 'dansk films generelle forsigtighed'.

Se også: Se Danmarks nye Jens Okking

'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. Hans projekt bliver dog forstyrret af, at det ikke er helt slut med danskeres lukrative slavehandel.

Filmen begejstrer også Niels Lind Larsen fra BT, hvor den høster fem ud af seks stjerner.

- 'Guldkysten' er en modig film, der både udfordrer vores tanker og river i vores sanser. (...) Den vil ikke falde i alles smag, men hvor er det en fornøjelse at se en stor dansk film, der hellere vil ramme sit publikum dybt end bredt, skriver han.

Jakob Oftebro tabte sig 18 kilo og nåede helt ned på kun 62 kilo for på overbevisende vis at spille rollen som den alvorligt syge botaniker Wulff i filmen 'Guldkysten'.(Foto: SF Film) Filmnyheder - 2. jul. 2015 - kl. 06:17 Tabte sig 18 kilo til dansk filmrolle

Hårdere ord lyder dog fra blandt andre Berlingskes Jacob Wendt Jensen.

- Både med hensyn til indhold og form træffer Dencik mange besynderlige beslutninger, skriver han om filmen, som han vurderer til to ud af seks stjerner.

Han peger eksempelvis på faktuelle svipsere - som at der tales et gammeldags dansk, der dog ikke harmonerer med perioden for fortællingen:

- I det hele taget lider hele filmen af at være underudviklet. Historien er for enkel, replikkerne er statiske, og kampscenerne er ulogiske, og hele projektet virker for spartansk lagt op og gennemført med meget løs hånd.

Svært irriterende
Ifølge Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen bør biografer håbe på hjælp fra højere magter, hvis filmen skal blive en succes.

- For 'Guldkysten' er svært irriterende, højtravende og samtidig plumpt prædikende naturporno. Vellykket er det sidste, man kan kalde den, skriver hun og vurderer spillefilmsdebuten til tre ud af seks stjerner.

Jakob Oftebro er bedst, så længe han ikke siger noget (Foto: Martin Munch) Filmanmeldelser - 1. jul. 2015 - kl. 21:55 Anmeldelse: Sort snak i ny dansk film

Samme antal stjerner kommer fra Ekstra Bladet, der dog lige som flere af de andre aviser roser filmens tekniske del og scenarierne.

Det 'drukner' bare i et 'manuskript med for mange ord og et uimponerende skuespil stort set hele vejen rundt'. Særligt får Oftebro verbale klø for sin præstation.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen