Stjerneinstruktør går i krig med Star Wars

Filminstruktør J.J. Abrams glæder sig til at komme i gang med den syvende film i sci-fi-serien 'Star Wars'

J.J. Abrams skal fortsætte fortællingen om Star Wars universet. (Foto: AP/Matt Sayles).
J.J. Abrams skal fortsætte fortællingen om Star Wars universet. (Foto: AP/Matt Sayles).

Det er svært at forestille sig et større forventningspres end det, der for tiden hviler på den amerikanske filminstruktør J.J. Abrams skuldre.

Han har nemlig takket ja til at instruere den seneste og foreløbig syvende film i den legendariske 'Star Wars'-føljeton.

Samme forventningspres oplevede instruktøren, da han satte ud for at revitalisere en anden stjernespækket science-fiction-klassiker, 'Star Trek'. Men ligesom med den film vil han med 'Star Wars' tage udgangspunkt i sin vision for, hvad filmen kan blive til, fortæller han i et interview til filmmagasinet Empire.

Læs også:

Film - 6. mar. 2013 - kl. 10:09 Se Star Wars som pensionist-drama

- Det (arbejdet med 'Star Trek', red.) hele var baseret på et fundament af en ubeskrivelig, mavecentreret passion for det, det kunne blive til. Det er en lignende følelse, jeg har med 'Star Wars'. Jeg føler, at jeg kan identificere en sult efter det, jeg godt kunne tænke mig at se igen, og det er et utroligt spændende sted at starte et projekt, fortæller han.

Læs også:

Se også: Gamle 'Star Wars' får flere opfølgninger end en 7'er, en 8'er og en 9'er

Den succesfulde instruktør takkede ellers i første omgang nej til at sidde i instruktørstolen - mest fordi han på tidspunktet var travlt optaget af 'Star Trek'. Nu har han altså for alvor sat sig i pilotsædet på Tusindårsfalken med næsen rettet mod endnu et rumeventyr.

0 kommentarer
Vis kommentarer