Daniel Radcliffe vil spille Harry Potters far

Hvis Daniel Radcliffe igen skulle medvirke i en Harry Potter-film, skulle det være i rollen som Potters far

Gennem en lang årrække har fans over hele verden kunnet følge den britiske skuespiller Daniel Radcliffe i rollen som den unge troldmand Harry Potter i de i alt otte film i serien af samme navn.

Og selvom J.K. Rowling, som har skrevet den succesfulde filmatiserede bogserie, siger, at hun har sat endeligt punktum for Harry Potter, Voldemort og Hogwarts, åbner Daniel Radcliffe alligevel for, hvordan han tænker sig selv ind i en eventuel efterfølger.

- Ikke mere skoledreng, siger han til det britiske Time Out Magazine.

- Men at spille Harrys far ville være perfekt, fortsætter han.

Daniel 'Harry Potter' Radcliffe og Jon 'Don Draper' Hamm spiller sammen i den nye HBO-serie 'A Young Doctor’s Notebook'. (Pressefoto: HBO) TV Underholdning - 2. maj. 2013 - kl. 15:26 TV: Harry Potter i karbad med Don Draper

Hvis Radcliffe skulle få sit ønske opfyldt, ved han allerede, hvor han vil hente sin inspiration fra. Han er nemlig fascineret af virkelighedens faderskab.

23-årige Radcliffe, der endnu ikke selv har børn, siger, at han glæder sig til at opleve den 'vidunderlige forandring', som flere af hans venner, der er blevet forældre, nyder.

Harry Potter-stjernen tilføjer, at han ser frem til at få 'følelsen af at alt har et formål', som ifølge skuespilleren følger med det at have børn.

Se også: Harry Potter-stjerne død

Og Daniel Radcliffe har faktisk allerede en idé om, hvilken type far han gerne vil være, når det engang bliver hans tur, og det kunne tyde på, at han har ladet sig inspirere lidt af sin læremester i Harry Potter-filmene, professor Dumbledore.

Han siger til Time Out Magazine, at han 'absolut' vil være en krævende forælder, der 'skubber sine børn til at engagere sig i ting'.

Daniel Radcliffe er i øjeblikket i gang med at forberede sig til sin næste teaterrolle i forestillingen 'The Cripple of Inishmaan', der har premiere i næste måned i Londons Noel Coward Theatre.

Se også: Harry Potter brugte tryllestaven til sex

0 kommentarer
Vis kommentarer