I Danmark er Allan Simonsen og Michael Laudrup de største fodboldlegender, men i Brasilien er det Pelé. Og netop nu er optagelserne til den første store spillefilm om hans liv i gang i Rio de Janeiro.
Filmselskabet Imagine Entertainment's Brian Grazer har offentliggjort det første billede fra filmen 'Pelé', der forestiller en ung udgave af den fantastiske fodboldspiller, der spiller fodbold med en fodbold lavet af sokker i de små gader i Bauru, hvor han voksede op. Det er den unge skuespiller Leonardo Lima Carvalho, der spiller rollen som Edson Arantes do Nascimento i hans unge år, hvor han blev kaldt Dico. Senere blev den geniale fodboldspiller kendt i hele verden under navnet Pelé. Rollen som Pelé fra han er 13 til 17 år skal spilles af Kevin de Paula.
Se også: Maradonas sviner: Pele-pris betyder ikke en skidVerdensmesterskabet i 1958
Filmen Pelé fortæller den mirakuløse historie om den fattige unge dreng Edson og hans vej til det brasilianske landshold, hvor han som kun 17-årig scorede vindermålet, da Brasilien vandt sit første verdensmesterskab i 1958.
Vincent D'Onofrio skal spille Brasiliens landsholdstræner Feola, og Diego Boneta skal spille rollen som José, der var Pelés største konkurrent og som gav ham øgenavnet Pelé, da de var børn.
Den idag 73-årige Pelé har iøvrigt selv skudt penge i det store filmprojekt.
Se også: Nu kommer filmen om Pelé
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.